Der er stort hundeshow i FrederiksborgCentret i weekenden. Modelfoto

Der er stort hundeshow i FrederiksborgCentret i weekenden. Modelfoto

Stort hundeshow i FrederiksborgCentret

arrangement For 39. gang afholdes det traditionsrige 'Show Of Winners' - og for 20. gang er det FrederiksborgCentret, der danner rammen om det store show.

I år kan du opleve showet på lørdag den 16. februar, hvor der bydes på et gallashow med nogle af hundesportens store stjerner.

"Vi garanterer en hyggelig aften med feststemte hundeejere, der alle dyster om ære, hæder og flotte pokaler samtidig med, at de fejrer en fælles hundepassion", fortæller Ulf Fjeldsted Jørgensen, der står bag showet.

I Danmark afholdes der hundeudstillinger året rundt, hvor alle har mulighed for at deltage med deres stambogsførte hunde. Show Of Winners inviterer de mest vindene hunde i årets løb til at deltage i kampen om blandt andet Winner of Winners, Winner of Champions og Winner of Debutants.

Afhængig af hundens alder og triumfer i både ind- og udland kvalificerer den sig til at blive en del af Show Of Winners.

Til at dømme aftenens konkurrencer har Ulf Fjelsted Jørgensen inviteret dommere hele vejen fra Italien, Spanien og Peru.

Show Of Winners byder også på festlige indslag i form af suveræn dog-dancing, der opføres af Danmarks mest vindende ekvipager, og traditionen tro udpeger Show Of Winners hvert år en kendt person til 'Årets Vinder’.

Du kan læse mere om det store hundeshow på www.showofwinners.dk.

mw

Publiceret 11 February 2019 06:00