Der er blandt andet perleworkshop på Hillerød Bibliotek i vinterferien.

Der er blandt andet perleworkshop på Hillerød Bibliotek i vinterferien.

Vinterferie med perler, computerspil og højtlæsning på Hillerød Bibliotek

Hillerød Bibliotek inviterer til forskellige aktiviteter for børnene i deres vinterferie i uge 7

Vinterferie Så er der snart vinterferie og børnebiblioteket har arrangementer på programmet.

Hvis du vil lave dit eget computerspil for eksempel, så kom ned på biblioteket i vinterferien 11. februar kl. 13 til 15.30. Her vil der være Bloxels-workshop. Med Bloxels kan du ved hjælp af et bræt med farverige brikker og en iPad skabe et computerspil lige efter dit hoved. Du skaber selv banerne, udfordringerne og spilfigurerne. Der vil være folk til at hjælpe. Arrangementet er for børn på syv til 11 år i følgeskab med en forælder. Det er gratis men husk tilmelding på børnebiblioteket.

Sov godt

Kom til en anderledes ”Ulvetime” i børnebiblioteket. Højtlæsning, musik og sang. De børn, der har lyst kan lade deres bamse overnatte i Børnebiblioteket. Børn må meget gerne komme i nattøj, så er de klar til at putte, når de kommer hjem. Arrangementet finder sted 14. februar kl 18.15 til 19, og er for børn mellem tre og seks år. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

Endelig kan man også lege med perler sammen med Ingeborg - bibliotekar, tegner og grafiker. Der bliver dækket op med et stort perleudvalg og plader. Det sker 15. februar kl. 10 til 13.

Kapp

Publiceret 09 February 2019 05:00