Susanne Chang udstiller moderne ikoner i Hillerød Kirke. Pressefoto

Susanne Chang udstiller moderne ikoner i Hillerød Kirke. Pressefoto

Koncert og kunst i Hillerød Kirke

arrangement Hillerød kirke indbyder til en eftermiddag søndag 10. februar hvor både kunst og musik får lov til at fylde sindet.

Først vil der kl. 15 i kirken være en kortere koncert på 40 minutter med sopran Janne Steen Jessen og Mie Korp Sloth ved orglet. Koncerten byder på musik af både Vivaldi, Händel, Bach og Weyse samt en nyere engelsk komponist ved navn Bob Chillcott.

Efter koncerten bydes alle til fernisering. I både kirke og sideskib udstiller kunstner Susanne Chang.

I de senere år har hun udstillet sine billedskæringer rundt omkring i kirkerummene, hvor de passer godt ind. Værkerne kalder Chang selv 'moderne ikoner' .

Alle er velkommen til enten et eller to arrangementer i ét, og det er gratis.

jesl

Publiceret 03 February 2019 20:00