Blandt andre Dan Fischer udstiller på Annaborg.

Blandt andre Dan Fischer udstiller på Annaborg.

Fire kunstnere vil bevæge i Annaborg

udstilling Kunsthuset Annaborg byder 2019 velkommen med udstillingen 'Kunsten at bevæge' med fire meget forskellige kunstnere.

Kjeld Hansen fandt som kolorist sin inspiration i naturen, ofte i bornholmske landskaber. I de senere år udviklede hans kunst sig i mere abstrakt retning., men stadig med et lyrisk og stemningsfyldte udtryk.

Dan Fischer spænder over olie, akvarel, illustrationer og etiketter, både naturalistiske og abstrakte. Inspiration fandt han særlig på sine mange rejser, ikke mindst i Spanien.

Bjarne Leth Nielsen er keramiker og skulptør. Han arbejder primært med menneskekroppen og med portrættet. Skulpturerne er i første fase naturalistiske modelstudier, men efterfølgende fragmenteres formen i en neo-kubistisk stil.

Olav Johannisson arbejder med sten, ler, bronze og i træ, når han laver skulpturer. Størrelsen varierer fra et par hundrede gram til tre ton. I stenene er der ofte taget udgangspunkt i former fra vores forfædres stenredskaber. Lerskulpturerne er mere naturalistiske med udgangspunkt i menneskekroppen.

Ferniseringen finder sted lørdag 12. januar kl. 14-16.

Udstillingen kan ses frem til 17. februar, og der er gratis adgang.

jesl

Publiceret 11 January 2019 13:00

SENESTE TV