Klangmeditation. Privatfoto

Klangmeditation. Privatfoto

Åbent hus i livsstilscenter

Der er åbent hus i Center for Mindful Living 12. januar

Livsstil Er du nysgerrig på at finde ud af hvilke aktiviteter, som foregår i Center for Mindful Living, så kom forbi og hør mere og prøv nogle af alle de aktiviteter, som foregår i centret. Centret, som ligger i Slotsgade 32 (baghuset) i Hillerød, har nemlig åbent hus 12. januar klokken 11-17.

Centret kan nok bedst sammenlignes med en hybrid mellem et fitnesscenter, forsamlingssted, kulturhus og et eksperimentarium. Der findes ikke noget lignende andre steder i Danmark, skriver Center for Mindful Living selv i en pressemeddelelse.

Foreningen ”Go Together” driver centret på månedlige medlemsbasis og tilbyder aktiviteter inden for disse områder af mindful living: Mindfulness-aktiviteter, sundere livsstil, spiritualitet, samfund/bæredygtighed og fællesskab.

Til daglig tilbydes ugentlige aktiviteter som yoga, meditation, nærvær, krop og sjæl og holistisk fitness, og om aftenerne er der også foredrag og workshops lige som i weekenderne. Til åbent hus vil gæsterne have mulighed for at møde undervisere, behandlere og andre medlemmer, som vil fortælle om centret, om fællesskabet, om medlemskab, behandlermulighederne og om de forskellige aktiviteter, skriver centret i pressemeddelelsen.

Man kan bl.a. afprøve klangmeditation, når Center For Mindful Living holder åbent hus. Privatfoto

Man kan bl.a. afprøve klangmeditation, når Center For Mindful Living holder åbent hus. Privatfoto

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til centerleder Hanne Parvine på 27 60 50 59 eller via hanne@centerformindfulliving.dk. Tag gerne en ven(inde), kæreste, nabo, familie med under armen.

Programmet:

11-11.30: Medlemmer fortæller om centret og dets aktiviteter.

11.30-14: Prøv en gratis minibehandling, englekort, klangskåle, håndlæsning og andet og nyd den gode stemning.

14-14.30: Medlemmer fortæller om centret og dets aktiviteter.

14.30-15: Energetisk dans v/ Elizabeth Mroz.

15-15.30: En musikalsk hyggestund

15.30-16.30: Klangmeditation v/ Karin Blyt og Stig Jørgensen.

16.30-17: Farvel og mange tak.

Publiceret 10 January 2019 14:00