Arkivfoto

Arkivfoto

Find din slægt på biblioteket

Slægtsforskningscafe åbner igen 4. januar

Fritid Så er Hillerød Biblioteks Slægtsforskningscafé klar igen.

"Har du længe haft lyst til at slægtsforske og se nærmere på din slægt og måske være i stand til at grave overraskende oplysninger frem. Eller er du allerede godt i gang, men har alligevel brug for hjælp til at komme endnu længere i dine søgninger. Så besøg bibliotekets ”Slægtsforskningscafé” og få god hjælp, inspiration og vejledning af en gruppe frivillige, med stor interesse for slægtsforskning. Til sammen har de stor erfaring og viden om slægtsforskning," skriver Hillerød Bibliotek i en pressemeddelelse.

Caféen åbner sæsonen 4. januar og er derefter åben 1. og 3. fredag i hver måned kl. 10.00 til 13.00. Dog er der lukket 3. fredag i april og i maj. Sidste gang, inden cafèen holder sommerferie, er 21. juni.

Caféen er åben for alle, og den er gratis og kræver ingen tilmelding. Cafeen er på Hillerød Bibliotek på Christiansgade.

Kapp

Publiceret 01 January 2019 06:00