Stig Rossen synger i Frederiksborgcentret på fredag. Pressefoto

Stig Rossen synger i Frederiksborgcentret på fredag. Pressefoto

Stig Rossen og Andrea synger julen frem i Frederiksborgcentret

Andrea Lykke Oehlenschlæger er årets gæstesolist ved Stig Rossens traditionsrige julekoncert i FrederiksborgCentret 14. december

For 24. år i træk tager Stig Rossen ud på sin meget populære juleturné i november og december måned.

Som altid byder Stig Rossen på et bredt repertoire fra ind- og udland.

Fredag 14. december kan Stig Rossen opleves i FrederiksborgCentret.

Gæstesolist

Stig Rossen har altid en kvindelig gæstesolist med landet rundt på sin julekoncert-turné.

I år er det 20-årige Andrea Lykke Oehlenschlæger fra Ringkøbing.

Hun har sunget, siden hun var barn, og har spillet til mange arrangementer og mindre koncerter igennem årene.

Da hun startede i Ringkøbings Big Band, voksede drømmen om at få en sangkarriere, og efter gymnasiet valgte hun at flytte til København for at udleve sin drøm.

Andrea Lykke Oehlenschlæger er gæstestjerne i år. Pressefoto

Andrea Lykke Oehlenschlæger er gæstestjerne i år. Pressefoto

Andrea har bl.a. sunget sammen med The Antonelli Orchestra, Mads Langer, Simon Kvamm fra bandet Nephew, og ikke mindst har hun optrådt for Dronning Margrethe.

Julens Stemmer

Stig Rossen har stor erfaring med julesange.

1997 kom CD'en 'Julelys' på gaden. Første skæring på pladen er 'Det kimer nu til julefest', og netop denne julesalme understreger den stemning, som Stig Rossen ønsker at frembringe under julekoncerten.

I 2013 udkom Stig Rossens fjerde Jule-CD 'Julens Stemmer' - et rent a capella julealbum.

Julekoncerten bringer publikum igennem et par hyggelige og festlige timer med sange som 'En stjerne skinner i nat' og 'Glade Jul', inden hele salen traditionen tro rejser sig og sammen med Stig Rossen synger julen ind med salmen 'Dejlig er jorden'.

30 årlige koncerter

Stig Rossen startede ud i Brændkjær Kirke i Kolding i 1995 med de hyggelige julekoncerter, og de seneste år har der været over 30 årlige koncerter.

OBS: I overskriften havde vi ved en fejl først skrevet Amalie - men det rigtige navn er selvfølgelig Andrea. Det er nu rettet. Vi beklager fejlen.

Publiceret 10 December 2018 16:00

SENESTE TV