Du kan blandt andet se resultatet af elevernes projektarbejde fra deres linjefagsuger, når der er åbent hus på Den Alternative Skole på torsdag. Foto: Den Alternative Skole

Du kan blandt andet se resultatet af elevernes projektarbejde fra deres linjefagsuger, når der er åbent hus på Den Alternative Skole på torsdag. Foto: Den Alternative Skole

Den Alternative Skole inviterer til Åbent Hus

Der er koncert, teaterforestilling og fællesspisning på programmet, når Den Alternative Skole inviterer til åbent hus på torsdag

invitation Torsdag 6. december inviterer Den Alternative Skole, DAS, i Hillerød til åbent hus, hvor man kan opleve, hvad DAS er for en skole og helt konkret, hvad skolen har lavet af spændende ting i undervisningen to uger op til åbent-hus-arrangementet.

"Denne aften vil man rundt på skolen kunne opleve en teaterforestilling, en koncert, en fernisering og så bydes der endda også på lækker mad og fællesspisning. De ting, du kan opleve denne aften, er resultatet af elevernes projektarbejde fra deres linjefagsuger. Så kig forbi og oplev, hvad DAS er for en skole," skriver skolen i en pressemeddelelse om arrangementet.

Alle er velkomne og det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på billetto.dk (søg efter Den Alternative Skole i søgefeltet) og medbringe billetten.

mw

Publiceret 04 December 2018 14:00

SENESTE TV