Ni mand stort Pink Floyd-tribute-orkester kan opleves i Hillerød på fredag.

Ni mand stort Pink Floyd-tribute-orkester kan opleves i Hillerød på fredag.

Hyldest til Pink Floyd indtager Støberihallen

Black Star Bookings næste koncert er et Pink Floyd-tributeorkester på fredag

Det er en stort opsat hyldestkoncert til Pink Floyd, som Black Star Booking arrangerer i Støberihallen fredag 16. november.

Her går det ni mand (m/k) store orkester 'Any Colour You Like - A Tribute To Pink Floyd' på scenen. Og de er klar til at give publikum en stor oplevelse:

"Der findes kun ét Pink Floyd! Men vi gør, hvad vi kan for at få publikum til at glemme dette for en stund. Med stor respekt for materialet præsenterer vi det største og ypperste fra Pink Floyds mest unikke albums. Vi leverer en scene i professionel topklasse, både hvad angår lyd, lys og effekter - alt dette for at give publikum den bedste og mest fuldendte oplevelse," lyder det fra orkestret.

Fra Nordsjælland

Any Colour You Like blev dannet i 2017, da en flok musikere fortrinsvis fra Nordsjælland og med vidt forskellig baggrund, men fælles passion for Pink Floyd, gik sammen i en ny konstellation for at hylde det legendariske band og store bag-katalog.

"Orkesteret tilgår projektet med største dedikation og professionalisme og den nødvendige respekt for materialet i alle detaljer uden at gå på kompromis med noget, som de mener, er nødvendigt, når man kaster sig over et legendarisk band som Pink Floyd. Månedsvis af hårdt arbejde ligger bag de mange valg, som har ført til den helt rigtige balance mellem den originale stemning fra studieindspilningerne til storheden fra de fantastiske liveperformances," lyder det i en pressemeddelelse om koncerten.

Bandet har altid deres egen lydtekniker med for at sikre, at publikum får den optimale oplevelse af dynamik, nuancer og vellyd. Til koncerten i Hillerød har de sammen med lysmand Sjak Christiansen premiere på et helt nyt og meget omfattende lysshow.

Bandet betår af: Jacob Willads Wilhelmsen / Leedsang & guitar, Henrik William Andersen / Leedguitar, Ole Jan Andersen / Trommer, Rasmus Solomon Lundsbjerg / Bas & vocal, Anders Frøkjær Mørch / Vocal, keys & percussion, Michael Branebjerg / Saxofon & Keys, samt Anne Nørgaard / Vokal, Mette Frøkjær Hansen / Vokal og Line Hummel / Vokal.

Billetter kan købes på https://blackstarbooking.billet.dk

Publiceret 13 November 2018 15:00

SENESTE TV