Blandt andre Ole Madsen udstiller sine skulpturer på Annaborg. Privatfoto

Blandt andre Ole Madsen udstiller sine skulpturer på Annaborg. Privatfoto

Køb kunstjulegaven på Annaborg

Annaborg åbner ny udstilling på lørdag

Kunst som julegave? Svaret på det spørgsmål er ja, hvis man spørger Hillerød Kunstforening.

Inspirationen til en unikating som julegave finder man i Kunsthuset Annaborg, hvor tolv dygtige professionelle kunstnere udstiller under titlen ”Jul på Annaborg”.

Her kan besøgende finde en unik julegave til den, man holder af, og måske også en gave til sig selv. Er man til speciel julepynt, er de håndlavede fantasifulde engle et must. Der findes ikke to ens, og de er fremstillet af genbrugsmaterialer og sjove materialer, indkøbt i Vietnam.

Billedkunstnerne er meget forskellige, der er noget for alle sanser, sammensat med skulpturer.

Kunstnerne er Klas Fernblad, malerier, Lene Dahl, keramik, John Overgaard, akvareller, Tina Bendz, malerier. Vibe Krogsgård, malerier og skulpturer, Ole Madsen skulpturer, Elisabeth Petersen, malerier, Kirsten Herse, malerier, Iben Kielberg, glas, Tina Hee, malerier og skulpturer, Mette Holmberg, malerier, puder og plakater og Jette Bucka-Christensen, engle.

Udstillingen vises fra 15. november til 16. december. Fernisering lørdag 17. november kl. 14-16, hvor mange af kunstnerne vil være til stede. Åbningstale ved billedhugger Ole Madsen. Åben torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 12-16. Fri entre.

Mdt

Publiceret 11 November 2018 17:00

SENESTE TV