Kom til slægtsforskning og besøg lokale arkiver

Kom med og oplev Arkivernes Dag med gamle og nye fotos

Hillerød før og nu. Har du lyst til at mærke historiens vingesus, så kom til Arkivernes Dag på Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek 10. november fra klokken 10 til 13

"Arkivernes Dag markeres i hele Norden. Selvfølgelig også i Hillerød, hvor Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød bibliotek holder ekstraordinært åbent. I år er temaet ”Hillerød før og nu”, hvor du kan se på spændende fotografier fra Hillerøds udvikling. Fotografierne er primært taget af amatørfotografen Orla Larsen i perioden 1960 til cirka år 2000. En af arkivets frivillige, Henrik Bachmann, har efterfølgende fulgt Orla Larsens spor og fotograferet mange af de samme lokaliteter," skriver Hillerød Bibliotekerne i en pressemeddelelse og fortsætter:

Frederiksborg Byskole i 1994. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Frederiksborg Byskole i 1994. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

"Har du selv fotografier – gamle og nye – så tag dem med. Skolebilleder, familiefotos gerne med hus, have og bil, øjebliksbilleder fra hverdagen i Hillerød har stor interesse. Men også fotos af lokaliteter, huse, forretninger, fra foreningslivet, personer og begivenheder, ønsker vi at bevare for eftertiden i arkivets billedsamling. Billederne behøver ikke at være særlig gamle for at have interesse. Der sker hele tiden forandringer. Arkivets gruppe af frivillige, der scanner og registrerer fotos, er også til stede, så du kan få dine billeder med hjem med det samme."

Andet materiale

Ligger man inde med andet materialer, er Lokalhistorisk Arkiv meget interesseret i protokoller, dokumenter, skrifter, kort med mere, der stammer fra for eksempel foreninger, privatpersoner og virksomheder.

Parkeringspladsen i Østergade. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Parkeringspladsen i Østergade. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Slægtsforskningscaféen holder også åbent denne dag. Så er du nysgerrig efter at vide, hvor dine aner stammer fra og gerne vil i gang med at slægtsforske, står en række frivillige slægtsforskningseksperter klar til at hjælpe og inspirere dig til at komme i gang eller komme videre.

Kapp

Slotsgade i cirka 1903. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Slotsgade i cirka 1903. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Publiceret 04 November 2018 08:00

SENESTE TV