Gruppen Mano Mano har også bygget en petanquebane ved sognegården. Arkivfoto: Privat

Gruppen Mano Mano har også bygget en petanquebane ved sognegården. Arkivfoto: Privat

Mandeklub: Hvem skal sønner spejle sig i?

I Frederiksborg Slotssogn har en gruppe mænd lavet et mandefællesskab kaldet Mano Mano.

Tanken er at skabe et kirkeligt mødested for mænd, hvor mændene selv står for planlægning, emner og program.

Torsdag 25. oktober kl. 18 mødes gruppen i Frederiksborg Sognegård på Frederiksværksgade 2B. Efter fælles aftensmad, som de selv laver (kvinderne står ikke i køkkenet), er emnet ”Manderoller”.

Tre af deltagerne kommer med korte oplæg til samtale om mandeidealer. Hvem skal sønner og drengebørnebørn spejle sig i og se op til?

"Stærke mænd er for meget, bløde mænd er for vattede, hulemænd er for primitive, machomænd er for kvindeundertrykkende, gentlemænd er for gammeldags," står der i oplægget til debatten.

Også i bibelen vrimler det med handlekraftige mænd, men Kain slog Abel ihjel, David gjorde naboens kone Batseba gravid og fik skaffet manden af vejen, og Jesus siger, vi skal vende den anden kind til – så kort sagt, hvor skal nutidens unge mænd se efter holdbare forbilleder?

Alle mænd er velkomne. "Alder og erfaring er ingen hindring," lyder det fra gruppen.

Af hensyn til bespisning er der tilmelding på jfc@km.dk

Publiceret 22 October 2018 14:31

SENESTE TV