Johannes Riis, Gyldendal.

Johannes Riis, Gyldendal.

Gyldendal-direktør kommer forbi Ullerød

Tidligere litterær direktør for Gyldendal gennem 24 år, Johannes Riis, som nu er forlægger på Gyldendal, lægger vejen forbi Ullerød Kirke. Det gør han onsdag 24. oktober klokken 19.30. Med sig har han foredraget 'Vi kan ikke undvære litteraturen'.

"I en tid, hvor der er mindre og mindre tid til ro og fordybelse, kan vi efter Johannes Riis´ opfattelse ikke undvære litteraturen: Den kan ikke tilegnes i fuld fart. Den kræver netop tid og fordybelse, og hvis man er indstillet på at ofre det på den, er den så til gengæld uhyre generøs og giver hellere end gerne mangefold tilbage," skriver kirken i en pressemeddelelse.

Med baggrund i både personlige og professionelle erfaringer fra et langt liv i litteraturens og bogens tjeneste vil Johannes Riis fortælle om, hvad han mener, vi skal med litteraturen.

Arrangementet er et samarbejde mellem Ullerød Kirke og Frederiksborg Valgmenighed og foregår i mødelokalet i Ullerød Kirke, Frederiksværksgade 143, 3400 Hillerød.

Alle er velkommen.

Deltagelse i aftenen er gratis, men man må gerne lægge 30 kroner for kaffen.

-vik

Publiceret 20 October 2018 06:00

SENESTE TV