Søndag 28. oktober er der koncert på Nødebo Kro med jazzbandet Indra, der har Indra Rios-Moores unikke stemme i front. Pressefoto

Søndag 28. oktober er der koncert på Nødebo Kro med jazzbandet Indra, der har Indra Rios-Moores unikke stemme i front. Pressefoto

Indras unikke jazz-stemme i Nødebo

koncert Søndag 28. oktober kl. 16 kan man opleve en international jazzsucces med solidt dansk aftryk på Nødebo Kro.

New Yorker-pigen Indra Rios-Moore har en unik stemme, som det amerikanske jazzmagasin All About Jazz har sammenlignet med Ella Fitzgerald og Sarah Vaughan.

I 2006 mødte Indra tilfældigt den danske jazzsaxofonist Benjamin Trærup på Manhattan. De forelskede sig og bosatte sig nogle år i Aarhus, hvor den fælles passion for jazzen har udviklet sig til et unikt musikalsk makkerskab. I sommeren 2013 rykkede de teltpælene op og flyttede til USA for at forfølge deres musikalske eventyr i det solrige Californien.

Bandet Indra består desuden af de tro følgesvende Thomas Sejthen på bas og Uffe Steen på guitar. I 2015 udkom albummet 'Heartland', som gav Indra sit internationale gennembrud.

I marts i år kom opfølgeren 'Carry My Heart', som ud over to originale kompositioner indeholder ni fortolkninger af sange, som gruppen gør til sine egne. Indra vil have numrene fra det nye album med til koncerten i Nødebo.

jesl

Publiceret 19 October 2018 05:00

SENESTE TV