Der er masser af sjov på biblioteket i efterårsferien. Pressefoto

Der er masser af sjov på biblioteket i efterårsferien. Pressefoto

Efterårssjov på biblioteket

Der er flere arrangementer i efterårsferien på børnebiblioteket

Så er der mulighed for at få en eventyrlig efterårsferie på børnebiblioteket. Sådan skriver i hvert fald Hillerød Bibliotek i en pressemeddelelse.

I løbet af efterårsferien er der fire forskellige arrangementer for små og store børn. Det er følgende:

En tur i eventyrernes forunderlige verden

Søren Visby fortæller eventyr.

Søren Visby fortæller eventyr.

De klassiske eventyr kommer lidt på udflugt, når de bliver udsat for Søren Visbys fabulerende talestrøm. Det er klassiske eventyr, der er på programmet – men med et tvist. Det sker tirsdag 16. oktober klokken 13.00 til 13.30 eller klokken 14.00 til 14.30. Arrangementet er for børn på fem til 10 år og deres voksne. Gratis. Ingen tilmelding.

Eventyrriddernes Gaffasværd-workshop

Anja Andersen hjælper med kreative ideer og inspiration til farverige galakser.

Anja Andersen hjælper med kreative ideer og inspiration til farverige galakser.

Så skal der laves Gaffasværd til rollespil. Eventyrriderne kommer forbi og sørger for at alle kan få lavet et solidt sværd. To instruktører sørger for at rollespilssværdet bliver fremstillet korrekt. Onsdag 17. oktober klokken 13.00 til 15.30. Gratis for de syv til 12-årige. Tilmelding nødvendig i Børnebiblioteket.

En tur i galaksernes eventyrlige univers

Stjernerne i universet er samlet i galakser, og astronomerne mener, at der er flere hundrede milliarder galakser i den del af verdensrummet, vi kan se. En galakse er en samling af stjerner og nu rykker galakserne ind i Børnebiblioteket. Glas kan bruges til mange ting – også til at fremstille sin egen galakse. Anja Andersen hjælper med kreative ideer og inspiration til farverige galakser. Torsdag 18. oktober klokken 13.00 til 15.00 Gratis. Ingen tilmelding.

Erleperler

Kom til workshop med Ingeborg - bibliotekar, tegner og grafiker. Med inspiration i børnelitteratur laver deltagerne figurer og motiver i perler, som man kan stryge. Biblioteket sørger for masser af inspiration og et voksenbetjent strygejern. De mindste skal have en voksen med hjemmefra. Det sker fredag 19. oktober klokken 10.30 til 12.30 Gratis. Ingen tilmelding.

Publiceret 08 October 2018 06:00

SENESTE TV