Kabaret om takt og tone på Nødebo Kro

Forestilling Teatret OPtimis vil med kabaret-forestillingen 'Emma Gads Takt & Tone 100 år' på en humoristisk, musikalsk og litterært-underholdende måde lære os bogen og mennesket bag at kende. Oplev den søndag 14. oktober kl. 16 på Nødebo Kro.

Året er 1968. Vi befinder os i et TV-studie, hvor underholdningsprogrammet 'Kender De Deres Klassikere?' er ved at blive optaget. Ugens gæst er den kendte visesanger og entertainer Otto Schønberg, der til sin store forundring skal stifte bekendtskab med Emma Gads 'Takt & Tone'.

Allan Høier er idémanden og forfatteren bag forestillingen. Han er skuespiller og visesanger, og i øvrigt lokalt kendt som sekretær for præsten i Nødebo-Gadevang Sogn.

Bo Skødebjerg både instruerer og medvirker. Pianist er Ronen Thalmay.

Billetter ved indgangen og i forsalg på www.noedebo-kro.dk.

gs

Publiceret 07 October 2018 07:00

SENESTE TV