En eftermiddag med humor

Det handler om humor, når fortæller og skuespiller Henning Hansen besøger Caféhøjskolen i Ullerød kirke torsdag 6. september kl. 14.

"Humor er livseliksir. Indtaget i daglige doser har eliksiren gunstige virkninger på vort helbred," lyder det i oplægget.

Henning Hansen fortæller om Jørgen Ryg - monologens mester, om mennesket og kunstneren med den helt specielle lune og humor. Og om Storm P. - dansk humors ypperste gesandt.

"Hør vanvittige historier og anekdoter. Du går hjem med et smil på læben og gode oplevelser rigere," lyder det i pressemeddelelsen fra Ullerød kirke.

Henning Hansen har siden 1986 rejst rundt med sit 'Det rullende teater'.

Det er gratis at deltage. Kaffe og kage 20 kroner.

gs

Publiceret 02 September 2018 20:00

SENESTE TV