Alsønderup Kirke. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Alsønderup Kirke. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Opstillingsmøde til menighedsrådet

Møde i Alsønderup

kirke I efteråret 2016 vedtog man i det daværende menighedsråd, at når man afholdt valg samme år til november, så skulle valgperioden kun være på to år, imod de normale fire år, da man mente, det var en mere overskuelig periode at se frem.

Derfor skal der igen i november være valg til menighedsrådene ved Tjæreby og Alsønderup Kirker.

I den forbindelse er der fælles orienterings- og opstillingsmøde 12. september kl. 19.30 i Smedens Hus ved siden af Alsønderup Kirke.

Ved mødet vil seniorpræst ved Skt. Lukasstiftelsen Jakob Rønnow holde et oplæg om menighedsrådsarbejde, dets vigtighed for, at sognene kan fungere, og at man kan blive gift, døbt, konfirmeret, begravet - og i øvrigt mødes om kunst, kultur, højtider og fester.

Liste klar til november

Derefter vil man fortælle lidt om, hvorfor man har været med i rådet, og hvorfor nogle oven i købet kunne forestille sig at fortsætte endnu en periode på to år.

Aftenens sidste mål er at få opstillet de kandidater, der så er på valg til menighedsrådet ved valget i november.

Der vil blive serveret kaffe, te og lidt til ganen.

jesl

Publiceret 17 August 2018 17:00

SENESTE TV