Få frisk luft i lungerne: Cykeltur fra Badstueslottet til Gribskov

Cyklistforbundet i Hillerød inviterer alle, der har lyst, med på en cykeltur ad den nye Parforcejagt-cykelrute nummer 105 fra Hillerød mod 'Stjernen' i Gribskov.

Det sker tirsdag den 14. august med start klokken 16 fra Badstueslottet i Frederiksborg Slotshave. Ruten går retur over Nødebo til Rendelæggerbakken og er på i alt på 19 kilometer og tager cirka halvanden time.

Turen er den tredje af i alt fire cykelture ad Hillerøds lokale ruter.

"Tag børnene og naboerne med og bliv frisket op efter en arbejdsdag og få luft i lungerne og god appetit til aftensmaden," skriver Cyklistforbundet i en mail til Hillerød Posten.

Den fjerde - og altså den sidste - tur er den 21. august og går ad Parforcejagt-cykelrute nummer 110 og 109 til 'Stjernen' i Store Dyrehave. Her er mødestedet stationens cykelparkering på Carlsbergvej.

Alle er velkomne, og man behøver ikke at tilmelde sig, men man skal være velkommen til at sende en mail om deltagelse til dcfhillerod@gmail.com.

Man er også velkommen på elcykel.

Det er Cyklistforbundet Hillerød, der står bag turene, og turleder er Leni Blensø.

mw

Publiceret 31 July 2018 14:00

SENESTE TV