'Åbenbaringen' i Café Slotsbio

Premiere 26. juli

Café Slotsbio har torsdag 26. juli danmarkspremiere på 'Åbenbaringen' instrueret af Xavier Giannoli. Det er et intenst og stemningsfuldt mysterium om en ung piges guddommelige syn og den journalist, der skal afdække sagen.

I rollen som den erfarne journalist ses Vincent Lindon, som bl.a. er kendt for ’Alt for hende’ (2008) og ’Markedets lov’ (2015).

Hyret af Vatikanet

I filmen er Jacques en talentfuld journalist, der har ry for at være en objektiv efterforsker. En dag rekrutteres han derfor af Vatikanet til at undersøge en mystisk sag i en lille fransk landsby, hvor en ung pige påstår at have set Jomfru Marias genfærd.

På grund af sit syn har den unge pige, Anna, fået sig et stort følge af troende fra landsbyen, og hun splittes nu mellem offentlighedens opmærksomhed og sin personlige tro.

Jacques begynder langsomt at redde de mange indviklede tråde ud og opdager snart de hemmelige motiver bag sagen. En sag der ryster ham dybt.

jesl

Publiceret 25 July 2018 16:00

SENESTE TV