Til byfesten:

Retrievere viser deres kunnen frem i Slotsparken

Dansk Retriever Klub deltager ved festligheder i slotsparken til indvielsen af nationalparken

Dansk Retriever Klub, region Nordsjælland, deltager i Hillerød Kommunes arrangement i forbindelse med kommunens indvielse af Nationalpark Kongernes Nordsjælland søndag 3. juni klokken 13-14.30 ved Badstueslottet i slotsparken.

Deres indslag i festlighederne bærer overskriften ”retrievernes apporteringer på danske herregårdsjagter'.

Der startes med en simuleret jagtparole, hvor jagtherren kort oplyser om dagens program, og der blæses nogle jagthornsignaler. Derefter søger hundene efter det nedlagte vildt, som er dødt og optøet fra fryseren på forhånd.

Herefter begiver jagtselskabet sig til jagtparaden ved Badstueslottet, hvor det nedlagte vildt i rangorden placeres i en fin firkant af grangrene. Jagthornblæserne blæser strofer for de enkelte vildtarter på paraden, og der afsluttes med ”jagt forbi”.

Afslutningsvis serveres gratis smagsprøver af Slagter Zøftings vildtpølser - Gavnø Vildtpølser. Pølserne er fremstillet på Gavnø Slot af slagter Zøfting, der tidligere havde den kendte slagterforretning på Søndre Jernbanevej i Hillerød, af vildt, der er nedlagt på Gavnø"s arealer.

I øvrigt har Dansk Retriever Klub, region Nordsjælland, 50 års jubilæum i år. Det fejres bl.a. ved en fest på Skævinge Kro fredag 18. maj.

Privatfoto

Privatfoto

Publiceret 20 May 2018 16:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV