Foredrag i Slotsgade:

Cykelpassion og snedige småveje

Tirsdag 15. maj kl. 19.30-21.30 vil Jens Erik Larsen fortæller om sin cykelpassion og cykelruterne i Hillerød ved et foredrag i Center for Mindful Living. Slotsgade 32.

Jens Erik Larsen, der er stifinder og civilingeniør, vil underholde med billeder og causeri om sin passion for cykling gennem mange år.

Han begyndte med lokale cykelture i Nordsjælland og er i dag fadder til et omfattende projekt, EuroVelo, med cykelruter og guidede cykelture rundt i Europa, Tyrkiet og senest Cuba.

Foredraget kommer omkring Nordsjællands mange snedige stier og småveje, som kendes af de færreste. Stier og ruter leder til idylliske steder, hvor man kan raste med sin mad og drikke. Undervejs passeres blandt andet ukendte seværdigheder som mindesten, der bliver levende, når man kender historien om dem. .

Særligt fortæller Jens Erik Larsen om arbejdet de seneste år for Hillerød Kommune, bl.a. med etablering af de to parforce-cykelruter, 105 i Gribskov og 110 i Store Dyrehave.

Der er mulighed for at spørge om altom cykling, og der vil være salg af cykelkort og bøger med turforslag.

Entré 100 kr for gæster og gratis for medlemmer af centret.jesl

Publiceret 12 May 2018 17:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV