Niels Hausgaards univers på scenen i Hillerød

Teaterkoncert med Niels Hausgaards musik kan opleves i Støberihallen

De to jyske teatre Møllen fra Haderslev og Vendsyssel Teater fra Hjørring har fået tilladelse til at omsætte Niels Hausgaards musikalske univers til en teaterkoncert, der tro mod den nordjyske skjalds bagkatalog tegner et humoristisk og spiddende billede af danskerne.
Lørdag 17. februar kl. 16 kan man i Støberihallen opleve teaterkoncerten 'I fornuftens land'.
Niels Hausgaard er kendt for sin underspillede komik og lunefulde samfundssatire og i 'I fornuftens land'” åbnes der for Niels Hausgaards historier, tekster og musik. Forestillingen udspiller sig på en togstation, hvor toget til ‘Fornuftens land' er forsinket. De ventende er ufrivilligt samlet i den grå ventesal, hvor et nedlagt billetkontor viser sig at rumme to kontrollører med kontrabas og guitar.
De to viser sig fuldstændig uventet at være fulde af musik. I ventesalen sætter de fem rejsende sig på den evige stationsbænk – og venter.
Billetter à 240 kr. på www.hillerodmusikogteater.dk eller ved indgangen.jesl

Publiceret 29 January 2018 06:00

SENESTE TV