Nytårskur med kransekage hos Grænseforeningen

Grænseforeningen inviterer til nytårskur

Grænseforeningen inviterer lørdag 6. januar kl. 14.30 til nytårskur med kaffe, kage, kransekage og portvin samt underholdning med gruppe Irish Campfire. Det sker i Frivilligcenter Hillerød.
Irish Campfire består af Søren Wiberg, Kent Hansen og Preben Mortensen, som underholder med to sæt musik, mens der kan ønskes 'godt nytår' blandt deltagerne.
Grænseforeningens primære opgave har gennem årene været at støtte dansk sprog og kultur i Sydslesvig og at forsøge at skabe udveksling med de børn, der går på de 45 danske skoler i området. De senere år er foreningens virke udvidet til også at styrke forståelsen for mindretal, primært det danske syd for grænsen og det tyske nord for grænsen, men også andre steder i Europa.
Har man tid og lyst til at deltage, er man velkommen.
Entré inklusiv traktement er 50 kroner for ikke-medlemmer.

Publiceret 03 January 2018 19:00

SENESTE TV