SE BILLEDERNE:

Mono kom hjem til jul

Die Herren sluttede 2017 af med et brag i Støberihallen

Af
Martin Warming

Martin Warming

De har spillet flere tusinde koncerter rundt omkring i hele landet. De er stort set altid på farten og er et af de eneste kopibands i Danmark, der kan leve af at spille andres musik. Men det gør de til gengæld også så godt, at der stort set er udsolgt, hver gang de stiller gearet op på en scene. Populariteten er intakt efter snart 30 år på bagen, og publikum valfarter stadig til deres koncerter. Men det er altid noget helt specielt at komme til Hillerød. Og det gør de mindst én gang om året, når de spiller deres efterhånden traditionsrige julekoncert i Støberihallen mellem jul og nytår.
Fik du læst: Stor smykkekæde er kommet til Hillerød
Die Herrens forsanger Morten Marcher er nemlig født og opvokset i Hillerød. Gik på Hillerødsholmskolen, spillede fodbold i HGI og dansede på to af byens danseskoler. Torsdag aften kiggede Die Herren, der udover Morten Marcher består af Claes René Topp, Esben Søgaard Nielsen og Ulrik Steen Hyld Nilsson, så endnu engang forbi Hillerød. Denne gang med deres U2-BigBang Teorien. Knap 400 publikummer havde valgt at bruge et par timer i selskab med Mono, Topp, Haeggen og Lord Nilsson, som de fire bandmedlemmer også kalder sig, og det kom de ikke til at fortryde.
Die Herren rockede og sang, så taget på Støberihallen var ved at løfte sig, og man var ikke et øjeblik i tvivl om, hvad det var det vigtigste for Die Herren: At give publikum en fed oplevelse med hjem. Og det fik de.
Ifølge Die Herrens Facebook-side står der allerede 'Støberihallen, Hillerød' i bandets kalender ud for den 28. december 2018.

null

Publiceret 29 December 2017 12:31

SENESTE TV