Kom og hør om 50 år med The Beatles

The Beatles' album ”Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band” udkom 1. juni 1967. Det var den første Beatles-plade, der udkom identisk I USA og Europa. Gruppen satte med albummet nye normer for, hvad man forstår ved popmusik. Sammen med producer George Martin skabte de musik, som ikke var hørt før og ikke lod sig putte i en genrekasse.
Alt dette og meget mere er på programmet, hvis du kommer til en inspirerende aften, hvor musikjournalist og forfatter til bøger om Beatles, Per Wium, giver en introduktion til det banebrydende album, krydret med musikeksempler samt udkig til, hvad The Beatles lavede inden og efter.
Per Wium siger om foredraget:
“Vi kan hver især have vores personlige favorit-plader med gruppen. Nogen kan bedst lide det tidlige Beatles, andre foretrækker den senere periode.
Men det er indiskutabelt, at “Sgt. Pepper” er milepælen. Ikke bare for The Beatles, men for musikhistorien. Foredraget afholdes på Hillerød Bibliotek 18. maj kl. 19.00-21.00.

Publiceret 15 May 2017 05:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV