Firmafodbolden klar til kunstgræs

Tilmeldingsfrist udløber snart til årets turnering

Dårlige undskyldninger om ”knolde” på fodboldbanen duer ikke mere. Med åbning af kunstgræsbanen ved siden af Firmaidrættens Hus på Milnersvej var det naturligt, at firmafodbolden flyttede til denne bane, hvilket skete fra sidste sæson – og derfor er det slut med dårlige undskyldninger.
Firmaidrættens traditionelle fodboldturnering for 7-mands hold starter onsdag 3. maj og løber over 10 spillerunder frem til september. Der spilles onsdage kl. 17–19. Sidste års turnering blev gennemført med 10 hold, men arrangørerne satser på flere hold i dette års turnering.
Fodbold er sjov og sund motion og kan være med til at give et godt sammenhold på arbejdspladsen, lyder det fra arrangørerne.
Selvom det hedder firmafodbold, så er det også tilladt at deltage med et såkaldt ”fællesskabshold”, som kan være alt lige fra (erhvervs)skolehold, gade-, familie- og vennehold. Sidste frist for tilmelding er fredag 21. april på www.firmaidræt-hillerød.dk.

Publiceret 20 April 2017 14:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV