Nutidens romaner - fremtidens klassikere?

Forfatter og underviser Henrik Rasmussen inspirerer med oplæg om nyere romaner

litteratur I vinter har Frederiksborg Valgmenighed haft samtaleaftener om danske klassikere. Her i foråret vil de fokusere på nyere, dansk litteratur. Onsdag 19. april kl. 19.30 fortæller Henrik Rasmussen om nutidens danske romaner, og deltagerne kan derefter diskutere om, der er nogle af dem, der vil blive stående. Man behøver ikke at have læst nye bøger, men må gerne lytte. Henrik Rasmussen er uddannet cand. mag og underviser på Grundtvigs Højskole i ’Moderne Verdenslitteratur’ og ’Ny Dansk litteratur’ både på de lange kurser og de korte kurser. Han er forfatter til en række bøger om litteratur og romanen ’Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg er her’. Mødet foregår i mødelokalet i Ullerød Kirke, Frederiksværksgade 143 i Hillerød. Alle er velkomne. Der er en mindre entré for ikke-medlemmer.

Publiceret 13 April 2017 16:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Hillerød Posten
SENESTE TV