Arrangører har gjort et scoop:

Marilyn Keller i Rosenhaven

Jazz i Rosenhaven glæder sig over, at gospelsangerinden Marilyn Keller giver koncert til august

Arrangørerne bag Jazz i Rosenhaven har ifølge eget udsagn “gjort et scoop”. De har hyret gospelsangerinden Marilyn Keller, som de kalder “en verdensstjerne”.
Marilyn Keller kommer til Rosenhaven og sætter ekstra kolorit på sommerens sidste koncert 12. august, hvor hun skal optræde sammen med de to jazzbands, New Orleans Delight og Carlsberg Brass Band.
Marilyn Keller, som kommer fra Portland i USA, betragtes som en af sit hjemlands mest talentfulde og engagerede sangerinder inden for sine genrer jazz, blues og gospel.
'Jazz i Rosenhaven' begynder 6. april uddelingen af deres 12.000 foldere om aktiviteterne i Rosenhaven, 1000 foldere på tre sprog til hoteller, campingpladser, vandrehjem etc. og et stort antal A-3 plakater til ophængning i Nordsjælland.srj/mdt

null

Publiceret 16 March 2017 14:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV