Emil fra Lønneberg og hans familie er centrum for årets musical fra Mastodonterne.

Emil fra Lønneberg og hans familie er centrum for årets musical fra Mastodonterne.

Få rabat til forpremieren:

Ny musical om Emil indtager Hillerød

Du får rabat til forpremiere på Mastodonternes musical 'Emil fra Lønneberg'

Astrid Lindgrens elskede fortælling om Emil fra Lønneberg er blevet forvandlet til en splinterny musical af teaterforeningen Mastodonterne, der holder til i Hillerød.

Musicalen handler om den elskelige Emil og familien Svensson fra gården Katholt. Han er egentlig en god dreng, men han ender af uransagelige årsager altid med at være midtpunkt i diverse drengestreger. Når han ikke snitter træmænd i værkstedet, mens han venter på, at far Antons vrede skal lægge sig, finder han på de skøreste ting. Emil hejser lillesøster Ida op i flagstangen, fanger sin fars tå i en rottefælde, stikker hovedet i familiens suppeterrin og masser af andre skarnsstreger.

Publikum møder også Alma, Line, Alfred, Tyttebær-Maja og alle de andre velkendte personligheder i forestillingen, som vises i FrederiksborgCentret og i Tivolis Koncertsal.

Brænder for det

Teaterformand Steen Lünell har tidligere udtalt til Hillerød Posten, at han elsker historierne om Emil:

”Det er en historie, der bare brænder i mig og vil ud. Og for mig er det vigtigt, at vi ikke bare spiller en tilfældig forestilling – men en vi virkelig brænder for. Mange kender historien om Emil og kan identificere sig med den. Samtidig har vi en forbandet pligt til at overlevere historien til næste generation – de skal også have den med i bagagen”.

Musicalen har flere end 60 skuespillere på scenen og præsenterer både velkendte og nyskrevne sange.

Forestillingen vises i FrederiksborgCentret fra 27. august-6. september og i Tivolis Koncertsal den 7.-18. oktober.

Billetter er sat til salg på Billetnet, men Hillerød Posten tilbyder læserne en rabat til forpremieren den 27. august kl. 19. Normalprisen er 200 kroner plus gebyr, men køber du dine billetter via et særligt link, får du dem til 150 kroner plus gebyr.
Linket er HER

Mastodonterne har tidligere haft succes med musicals som Hodja fra Pjort, Folk og Røvere i Kardemomme By, Skatteøen, Dyrene i Hakkebakkeskoven og mange flere.

Emil spilles af enten Mathias Ipsen fra Kokkedal eller Jonathan Westphal Stennicke.

Emil spilles af enten Mathias Ipsen fra Kokkedal eller Jonathan Westphal Stennicke.

Emil og mor Alma.

Emil og mor Alma.

Publiceret 28 July 2015 06:00