Niels Holcks historie som doku-thriller

“Våbensmuglingen” fortæller den sandfærdige historie, om dengang hillerødborger Niels Holck kastede fire tons våben ned over Indien

I 1995 arrangerede og fuldførte Niels Holck i samarbejde med den engelske våbenhandler Peter Bleach en våbennedkastning af fire tons våben ud over den indiske delstat Vestbengalen. Peter Bleach tilbragte otte års fængsel i Calcutta, men Niels Holck stak af og gik fri.

I dag bor Niels Holck i Bendstrup nord for Hillerød og har fået to børn. Han har siden 1996 levet i Danmark, de første mange år under falsk identitet og uden at blive forfulgt af hans gerninger. Men så kom terrorpakken i 2002 med et fornyet fokus på udlevering af danskere til retsforfølgelse i udlandet – og et langt politisk forhandlingsforløb og retligt opgør, blandt andet i byretten i Hillerød, om udlevering af Niels Holck tog sin begyndelse.

Sagen om våbennedkastningen har ledt til en længerevarende diplomatisk krise mellem Danmark og Indien.

Hele historien kan opleves i dokumentarfilmen “Våbensmuglingen”, der vises onsdag den 4. juni i Café Slotsbio.

Våbensmuglingen af instruktør Andreas Koefoed er et dobbelt portræt af aktivisten Niels Holck og Peter Bleach - det er deres fortælling krydret med andre kilder, samtidig med at filmen blander fiktion ved hjælp af rekonstruktioner og dokumentarfilm.

Publiceret 30 May 2014 21:00

SENESTE TV