Alle kan frem til 18. maj afhente gratis kompost på genbrugsstationen på Rønnevangs Alle 5.

Alle kan frem til 18. maj afhente gratis kompost på genbrugsstationen på Rønnevangs Alle 5.

Hent gratis kompost på genbrugsstationen

I Hillerød blev der sidste år delt 952 tons gratis kompostmuld ud fra genbrugsstationen i Hillerød, og nu er tilbuddet om at afhente det gratis kompost igen.

Mulden kommer fra det haveaffald, der tidligere er blevet afleveret på genbrugsstationerne og til de kommunale indsamlingsordninger.

Haveaffaldet bliver komposteret hos Solum i Roskilde, og i år kan kunderne på Hillerød Genbrugsstation på Rønnevangs Allé 5 hente en gratis portion kompostmuld frem til søndag den 18. maj.

Der er høflig selvbetjening ved jordbunkerne, som der også har været alle de tidligere år.

Meget nøringsrig

Kompostmulden er meget næringsrig og skal blandes op med almindelig jord, før man planter noget i den. I potter og plantekummer er det en god idé at blande komposten med spagnum i blandingsforholdet en del kompost og fire dele spagnum, oplyser Vestforbrænding.

Man kan hente en folder på www.vestfor.dk, der fortæller, hvordan man bruger mulden, og der er også en varedeklaration på, hvad mulden indeholder.

Publiceret 18 April 2014 08:00