Turistinformationen slår dørene op

2000 turister besøgte sidste år Hillerøds turistinformation, som nu åbner for sommeren igen

Så er sommeren kommet, og VisitNordsjælland har genåbnet sin turistinformationen i Annaborg, lige ved Frederiksborg Slot. Sidste år spurgte lige over 2000 turister om overnatningsmuligheder, spisesteder, udflugtsmuligheder og seværdigheder i Hillerød. Turister kan også få information på brochurestanderne hos Bog & Idé i Slotsgade og Hotel Hillerød på Milnersvej. Desuden er der en digital infostander på Torvet. Turistinformationen har åbnet frem til den 30. september, mandag – fredag kl. 9.30–16 og i højsæsonen 29. juni–10. august også lørdage fra klokken 9.30 til 13.30. Fakta: - 2013 havde turistinformationen i  ”det hvide hus” 2.050 besøgende. - Turisterne spørger om ”alt muligt” bl.a. men åbningstider, indkøbs- og overnatningsmuligheder, cykelkort og seværdigheder i Hillerød og Nordsjælland. - Informationen fungerer også som bookingkontor for rundvisning med guide for grupper på bl.a. Frederiksborg Slot og udlejer Den Lille Færge på Slotssøen til specialture. - Turistinformationen har til huse i det smukke Annaborg omgivet af skiftende kunstudstillinger som arrangeres af Hillerød Kunstforening. - VisitNordsjælland ejes af 5 kommuner: Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød og varetager og koordinerer i samarbejde med turisterhvervet markedsføring, service og udvikling af destination Kongernes Nordsjælland. VisitNordsjælland samarbejder med de 5 kommuner, Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden om EU-projekterne: ”Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland” og i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland ”Kompetenceudvikling i Kongernes Nordsjælland”.

Publiceret 12 May 2013 08:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV