Kristine van der Keur er blandt hovedrolleindehaverne i gymnasiets musical. Foto: John Jessen Hansen
Kristine van der Keur er blandt hovedrolleindehaverne i gymnasiets musical. Foto: John Jessen Hansen

Kristine drømmer om at blive skuespiller

Kristine van der Keur fra 2.m spiller en hovedrollerne i gymnasiets musical

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del

Det er ikke første gang, Kristine van der Keur står på en scene, når hun i aften spiller en af hovedrollerne i Frederiksborg Gymnasiums årlige musical. Men det er forhåbentlig heller ikke den sidste.

"Det har altid været en stor drøm for mig at blive skuespiller. Jeg kan godt lide at leve mig i en rolle og arbejde med en ny personlighed. Samtidig er det sjovt at underholde folk, og jeg vil gerne søge ind på skuespillerskolen senere," siger Kristine, som går i 2.m, som Hillerød Posten følger i alle tre gymnasieår.

Spiller sindssyg

I musicalen "Sindssyg" spiller hun en af de sindssyge på afdelingen, Sarah, som ikke kan klare folk rører ved hende, og tror, hun er venner med dronning Ingrid. Det har krævet meget arbejde at lære den rolle at kende.

"Jeg har brugt helt vildt meget tid på det, og vi har øvet hver dag til sent efter skole. I december og januar har jeg stillet alle andre aftaler på standby. Det har krævet en del tårer, men samtidig er det det hele værd, når jeg står på scenen. Jeg har også lært en masse nye mennesker at kende," siger hun.

Kristine van der Keur elsker at leve sig ind i en rolle.
Kristine van der Keur elsker at leve sig ind i en rolle.

Bliver nervøs

Selvom hun har spillet skuespil flere gange i skolen, bliver hun stadig nervøs, inden hun skal på scenen.

"Jeg skal tisse helt vildt meget og tror, jeg skal besvime, men så snart jeg står på scenen, lever jeg mig ind i rollen og glemmer omgivelserne. Jeg prøver ikke at tænke over, at der sidder en masse mennesker og kigger."

Hun glæder sig meget til torsdag aftens premiere.

"Jeg glæder mig til at spille for nogen og opleve deres reaktioner. Nu har vi efterhånden spillet så mange gange uden publikum, at man bliver usikker på sin rolle. Så jeg glæder mig til at mærke, at det er godt nok alligevel. Samtidig er det også trist, det snart er slut.”

Publiceret: 26. Januar 2012 09:00
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Hillerød Posten