Evalueringen viser, at op mod 90 procent af af både gæster, arrangører og butikker gerne vil deltage i en byfest en anden gang. Arkivfoto: Martin Warming
Evalueringen viser, at op mod 90 procent af af både gæster, arrangører og butikker gerne vil deltage i en byfest en anden gang. Arkivfoto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Konklusion: Byfesten var en succes

Både gæster, handlende, arbejdsgruppe og arrangører er blevet hørt i en grundig evaluering af Hillerød Slotssø Byfest 2017

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at der netop har været afholdt en stor byfest i Hillerød, og nu viser en evaluering, at langt de fleste synes, at byfesten var en stor succes.

Hillerød Slotssø Byfest løb af stablen fra den 9. til den 11. juni i anledning af Slotskirkens 400 års fødselsdag. Det blev fejret med blandt andet koncerter, og der var faktisk hele 180 aktiviteter skabt af 73 arrangører i løbet af de tre byfest-dage. Mere end 1000 mennesker var involverede i at skabe festen og endnu flere besøgte og deltog i festen.

For at blive klogere på, hvad der fungerede rigtigt godt, og hvad der kan gøres bedre en anden gang, har Hillerød Kommune fået lavet en grundig evaluering af byfesten, hvor aktørerne, gæsterne, de handlende, styregruppen, arbejdsgruppen og tovholderne er blevet spurgt om deres oplevelser før og under byfesten.

Fik du læst: Kræmmer-formand: "Vi har allerede fået tilbudt grund i anden kommunen"

"Nogle af de ord, der er gået igen i evalueringen er 'festlig', 'stemningsfyldt' og 'fællesskabende'. Andre ting, der springer i øjnene, er, at det lykkedes at skabe en 'ægte folkefest' med stor mangfoldighed både i aktiviteter og besøgende. Rigtig mange af dem, der har været med til at arrangere byfesten, har også mødt nye samarbejdspartnere i forbindelse med byfesten," skriver kommunen i en pressemeddelelse.

90 procent vil være med igen

”Sikke et liv, der var i byen. 180 arrangementer, mange hundrede frivillige, endnu flere besøgende. Og så den meget rørende afslutning på festen, hvor vi hånd i hånd viste, at vi står sammen her i Hillerød. Det gør mig rigtig glad at tænke på, at vi i Hillerød kan skabe sådan en flot fest sammen," siger borgmester Dorte Meldgaard.

Evalueringen er også mundet ud i en række anbefalinger til andre, der skal skabe store events i Hillerød fremover. Nogle af overvejelserne, man kan gøre sig, er, om der skal være flere aktiviteter til de helt unge. Der skal også afsættes en basisfinansiering til uundgåelige udgifter som for eksempel skilte, strøm, rengøring og vagter.

Alt i alt er konkluderes det i evalueringen, at Hillerød Slotssø Byfest var en succes, og op mod 90 procent af både gæster, arrangører og butikker gerne vil deltage i en byfest en anden gang.

mw

Foto: Martin Warming
Foto: Martin Warming
Publiceret: 27. Juni 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere