I slutningen af marts kørte en bil med berusede unge gennem et hegn og endte i et legehus. Uheldet er blot et af fire på ganske kort tid på vejen. Arkivfoto
I slutningen af marts kørte en bil med berusede unge gennem et hegn og endte i et legehus. Uheldet er blot et af fire på ganske kort tid på vejen. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kommunen undersøger uheldsplaget vej

Hillerød Kommune og politiet har aftalt, at der skal laves en trafikmåling på Skævingevej. Den skal danne grundlag for muligt tiltag, der kan være med til at forbedre trafiksikkerheden

Hillerød Kommune er allerede i fuld gang med at undersøge, om man kan og skal gøre noget ved trafiksikkerheden på Skævingevej efter de mange uheld, der har været på vejen de seneste måneder.

Det fortæller Lars Mørk, der er dirketør for Økonomi og Teknik i Hillerød Kommune, til Hillerød Posten.

“Efter det første uheld i slutningen af marts, hvor der var en bil, der kørte gennem et hegn og ind i en have, drøftede politikerne i miljø- og teknikudvalget sagen på et møde. Her besluttede de sig for, at vi skulle tage et møde med politiet og besigtige området. Det gjorde vi kort efter, og vi har nu aftalt, at der skal iværksættes en trafiktælling, der blandt andet skal vise, hvor mange biler, der kører på strækingen, hvor hurtigt de kører, og hvilken typer af køretøjer, der kører på vejen. Vi skal selvfølgelig også have kigget på årsagerne til de konkrete uheld, der har været på vejen,” siger Lars Mørk.

Læs også: Politikere kræver handling efter nyt uheld

Politikerne i miljø- og teknikudvalget er også blevet enige om, at der skal fremsættes et ønske til de kommende budgetforhandlinger om, at der skal sættes penge af til at gennemføre trafikanalyser af landeveje.

“Vi har jo trafikplaner, der dækker selve Hillerød by og landsbyerne, men vi har ikke i samme grad trafikplaner, der dækker veje som Skævingevej - altså landeveje - og det ønsker politikerne, at der skal sættes penge af til, at vi kan få lavet,” siger Lars Mørk.

Trafiktællingen, der starter i uge 23, skal være med til at vise, om der er behov for at gøre noget på vejen - og i givet fald hvad, der skal gøres.

”Jeg synes, vi har fat om nælden, men når vi får resultatet af trafikmålingen, kan vi meget bedre se, hvor vi skal sætte ind, og om det er hastighedsdæmpende foranstaltninger, bedre skiltning eller noget helt tredje, der skal til. Det skal selvfølgelig godkendes af politiet først,” understreger Lars Mørk, der har følgende opfordring til bilisterne på vejen.

“Lige nu er den tilladte hastighed 80 km/t, men den anbefalede hastighed i svingene er 40 km/t, og man skal selvfølgelig altså køre efter forholdene”.

Publiceret: 12. Maj 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt