Kørelærer havde svært ved at nå at gennemføre mørkekørselstimerne og er nu dømt for at snyde derfor med papirerne. Arkivfoto
Kørelærer havde svært ved at nå at gennemføre mørkekørselstimerne og er nu dømt for at snyde derfor med papirerne. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kørelærer dømt for at fuske

Køreskoleelever kørte slet ikke den mørkekørsel, de skulle. Kørelærer er nu frataget retten til at undervise i et år

Hele 23 gange gav en kørelærer fra Hillerød forkerte oplysninger videre til politiet om sin undervisning af køreskoleeleverne i maj, juli og september 2015. Det blev han dømt for i Retten i Hillerød forleden.

Ifølge anklageskriftet havde den i dag 33-årige mand skrevet under på, at eleverne havde kørt de nødvendige to gange 45 minutters mørkekørsel, selvom eleverne havde delt lektionen med en anden elev og således kun kørt den halve tid af den mørkekørsel, de ifølge kørekortsbekendtgørelsen skal have.

Det skete 12 gange i maj, tre gange i juli og otte gange i september.

Dokumentfalsk

Manden havde ifølge anklageskriftet i tre tilfælde desuden ændret i de dokumenter, han gav videre til politiet, efter køreskoleeleverne havde skrevet under. Han havde nemlig ændret i datoen for tre af elevernes lektionerne, efter deres underskrift var sat på papirerne. Dette var ifølge anklagemyndigheden dokumentfalsk efter straffelovens §171.

Den 33-årige kørelærer erkendte sig skyldig i overtrædelse af straffeloven. Han mente dog ikke, han skulle fratages retten til at være kørelærer.

Han forklarede ifølge domsbogen i Retten i Hillerød, at han havde for mange elever i forhold til, at han kunne følge med.

”Der var problemer med, om eleverne kunne nå at få gennemført lektionerne i mørkekørsel inden teoriprøven, ligesom der også var problemer i forhold til, at eleverne skulle køre midt om natten,” forklarede han ifølge domsbogen.

En mørkekørselslektion foregik også ifølge anklageskriftet kl. 00.30 om natten.

Udfordringerne med at få gennemført timerne medførte både brok fra eleverne og forældrene, og han måtte - for at imødekomme eleverne - køre dem hjem efter mørkekørselslektionerne.

Mørkekørsel i lys

Ifølge anklageskriftet foregik nogle af mørkekørselstimerne, inden det var blevet mørkt, omkring kl. 20.30 i maj, selvom det først blev mørkt kl. 21.30.

Det fremgår desuden af nogle af papirerne, at kørelæreren har skrevet flere lektioner i mørkekørsel på samme tid, så han - ifølge papirerne – skulle have gennemført to lektioner på én gang.

Kørelæreren blev først klar over alvoren i sagen senere, forklarede han i retten ifølge anklageskriftet:

”Han fik et 'gok' i nøden, da sagen begyndte at rulle,” står der.

Kørelæreren har nu tilrettelagt sin virksomhed helt anderledes, således at han ikke kommer ud i samme problemer, forklarede han, og han er desuden ”meget berørt af sagen” og ”meget flov”, står der i domsbogen.

Retten fastsatte staffen til 60 dages betinget fængsel. Retten lagde vægt på karakteren og antallet af urigtige angivelser i lektionsplanerne.

Han blev desuden frakendt retten til at være kørelærer i et år. Det skyldtes, ifølge domsudskriftet, at overtrædelserne ”må betegnes som grov og gentagen”.

Dommen blev afsagt 13. marts. Dommen er anket til landsretten.

Publiceret: 27. April 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt