Klaus Markussen stillede op til folketingsvalget i 2015. Nu skal han vikariere.Arkivfoto: Lars Schmidt
Klaus Markussen stillede op til folketingsvalget i 2015. Nu skal han vikariere.Arkivfoto: Lars Schmidt
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klaus Markussen skal vikariere i Folketinget: "Det bliver sindssygt spændende"

Borgmesterkandidaten i Hillerød skal sidde på nordsjællandsk mandat

Hans Andersen, folketingsmedlem for Venstre og valgt i Nordsjælland, skal på barselsorlov. Derfor overtager hans partifælle Klaus Markussen pladsen fra 20. maj.

“Det bliver sindssygt spændende,” siger Klaus Markussen, som er Venstres kandidat til borgmesterposten i Hillerød - en post han har besluttet sig for at gå fuldt og helt efter. Derfor har han også nedlagt sit kandidatur til netop Folketinget efter at have været på valg de sidste to gange.

“Det er lidt specielt at skulle være vikar, fordi jeg ikke genopstiller,” siger Klaus Markussen, der ikke har tænkt sig at ændre mening nu, hvor han skal i Folketinget i tre måneder.

“Min beslutning ligger fast. Men jeg stillede op sidste gang, og når man er valgt, skal man også være klar, når der er brug for en,” siger han.

Minutiøs planlægning

Pladsen i byrådet i Hillerød bliver han på, ligesom han har et job ved siden af at passe - og nu altså også et job som Folketingsmedlem.

“Jeg har lagt en minutiøs planlægning og får tilrettelagt min arbejdsdag sådan, at jeg kan passe alle tre ting. Det bliver hårdt, men også vildt spændende,” siger han.

Ordførerpost

Klaus Markussen overtager også Hans Andersens hverv som beskæftigelsesordfører og hans pladser i en række af Folketingets udvalg, blandt andet transportudvalget.

“Hans og jeg er på lige linje i forhold til, at Nordsjælland skal fylde mere i statens infrastruktur,” siger Klaus Markussen og nævner en forlængelse af Hillerødmotorvejen, motorvej mod Frederikssund og en ombygning af stationen i Hillerød, så lokaltogene blandt andet fra Tisvildeleje og Gilleleje kan køre direkte igennem stationen i Hillerød og dermed komme nemmere til Region Hovedstadens nye supersygehus.

“Nordsjælland fylder en del i debatten om infrastrukturen i Danmark i Folketinget, og jeg vil arbejde for, at Nordsjælland bliver set som en samlet investering.”

Klaus Markussen opnåede en fjerdeplads blandt Venstres kandidater til folketingsvalget i 2015. Partiet endte med at få tre mandater i Nordsjællands Storkreds. Klaus Markussen skal på talerstolen første gang 21. maj, hvor Folketinget behandler et forslag om vilkår i mediebranchen.

Publiceret: 14. Marts 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt