Markante fald på læsning og matematik vækker bekymring hos Konservative. Arkivfoto
Markante fald på læsning og matematik vækker bekymring hos Konservative. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Karaktersnittet falder i Hillerød

Karaktergennemsnittet er faldet fra 7,2 til 7,0. Til gengæld trives eleverne i Hillerød bedre end landsgennemsnittet

Eleverne på folkeskolerne i Hillerød er blevet bedre til mundtlig dansk og engelsk, men er blevet betydeligt dårligere til at læse og regne. Og det samlede karaktergennemsnit er faldet fra 7,2 til 7,0.

Det viser kvalitetsrapporten for skoleåret 2013-14.

Lærerfraværet i dette, det sidste skoleår inden folkeskolereformen, faldt 1,1 procent i forhold til året før, og eleverne trives generelt en smule bedre end landsgennemsnittet.

De positive tendenser til trods er Konservative bekymrede, fortalte Mette Thiesen på det seneste byrådsmøde:

“Det er stærkt bekymrende, at eleverne er faldet så markant i matematik og især læsning, som må siges at være noget af det vigtigste, man skal lære i den danske folkeskole. Derud over er der en udfordring med tosprogede elevers præstationer, der bestemt ikke er tilfredsstillende,” sagde hun og henviste til, at de tosprogede elever ved afgangsprøverne i 2014 fik 6,1 i karaktergennemsnit, mens etsprogede elever fik 7,0.

Fokusområder

“De vigtigste fokusområder må være, at vi løfter vores skolebørn i dansk og matematik, da de er folkeskolens vigtigste fag, og læsning det mest basale grundlag, som skal benyttes i alle fag. Det er derfor essentielt, at vi tager disse tal meget seriøst,” sagde Mette Thiesen.

Af de høringssvar, der er kommet ind på kvalitetsrapporten, fremgår det, at der skal fokuseres netop på matematik, læsning og tosprogede elevers læring, lige som der i høringssvarene ligeledes gives udtryk for, at der skal rettes fokus på kvaliteten af vikardækningen samt på efter- og videreuddannelse.

Publiceret: 25. Marts 2015 17:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt