Medlemmerne af Kajakklubben Esrum Sø samler på søndag affald, der ligger og flyder rundt i Esum Sø, sammen. Arkivfoto
Medlemmerne af Kajakklubben Esrum Sø samler på søndag affald, der ligger og flyder rundt i Esum Sø, sammen. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kajakklub indsamler affald i sø

Grøn kajakklub giver på søndag naturen en hånd

Medlemmer af 'Kajakklubben Esrum Sø' sætter sig på søndag den 2. april i kajakkerne og ror Esrum Sø tynd for at indsamle affald. 

"Vi søsætter kajakkerne klokken 10.30 og samler affald langs søkanten og fra bunden. Alle medlemmer er inviteret til at deltage i arrangementet, som er vores hånd til naturen og bidrag til Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamlingsdag på søndag", skriver Miguel Valls Ivarsson fra den lokale kajakklub i en mail til Hillerød Posten.

Han forventer at affaldsindsamlingen slutter ved 14-tiden, hvor det affald, der er blevet indsamlet, skal vejes. Resultatet af indsamlingen bliver derefter indberettet til Danmarks Naturfredningsforening, og affaldet afleveres på Hillerød Kommunes genbrugsplads.

Miljøbevidst klub

Kajakklubben Esrum Sø er også til daglig meget miljøbevist. Klubben har med Hillerød kommunes hjælp installeret både vandspare-brusere og 100 priocent opvarmning af brugsvand ved luft til vandvarme-pumpe. I klubhuset er der vandsparearmatur, og al rumopvarmning sker ved varmepumper. Der er skiftet til energiruder i klubhuset. Og for at spare strøm er der sensorer på al udendørsbelysning.

De mange miljøvenlige tiltag resulterede sidste år i, at kajakklubben modtog Dansk Kajakforbunds 'Grønklub Prisen' på 10.000 kroner.

”Det er stort at få den anerkendelse, som jo skyldes, at klubbens medlemmer på forskellige måder bidrager til at tænke miljøvenligt, blandt andet ved at deltage i den årlige affaldsopsamling i Esrum Sø, og ved at vi til Kanojak Trim 2017 vil tænke endnu mere miljøbevist i forhold til arrangementet, forplejning med mere”, lyder det fra kajakklubbens formand Pia Gulstad i mailen.

Publiceret: 31. Marts 2017 01:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere