Opbakningen til Nordsjælland Håndbold er fortræffelig på tilskuerpladserne - det kniber mere med opbakningen fra erhvervslivet.
Opbakningen til Nordsjælland Håndbold er fortræffelig på tilskuerpladserne - det kniber mere med opbakningen fra erhvervslivet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jørgen Simonsen er klar til at afgive formandspost for at redde håndboldklub

“Det er alfa omega, at vi overlever som klub. Det er ikke alfa omega, at jeg er formand,” siger Jørgen Simonsen inden onsdagens skæbnemøde i Nordsjælland Håndbold

“I Jylland er man selvfølgelig sponsor i den lokale klub, uanset om man kan sælge noget lokalt eller ej. Man er sponsor fordi man bakker op om det lokale, og fordi firmaets medarbejdere bor og lever i byen og i området. Sådan er det ikke her. I Nordsjælland bakker man ikke op om det lokale eller regionale på samme engagerede måde som man ser i Jylland. Desværre,” mener Jørgen Simonsen, formand for Nordsjælland Håndbold.

Fik du læst: Ung mand viftede med pistol i nattelivet

Simonsen: I Nordsjælland er man sig selv nok

“Her er man sig selv nok. Man er ikke lokalpatriot på samme måde som i Jylland, og det er en af grundende til, at vi skal kæmpe så hårdt for det”, siger Jørgen Simonsen til Politikens Lokalaviser inden onsdagens skæbnemøde i Hillerød.

“For vi har en salgsvare, der er god, så hvorfor skulle vi ikke kunne sælge den. Vi må ud og skabe noget eufori, og få alle til at bakke op. Det starter på onsdag”, siger Jørgen Simonsen, der sammen med bestyrelsen også ser indad.

“Vi skal altid spørge os selv om vi gør tingene rigtigt, og om der skal nye idéer til. Hvis der kommer en eller to større sponsorer med en stor pose penge, og de vil ind i bestyrelsen, jamen så løser vi det. Det er alfa omega, at vi overlever som klub, det er ikke alfa omega, at jeg er formand. Så, hvis det er det der skal til... Jeg vil kæmpe med alt, hvad jeg har, og hvad jeg kan, for Nordsjælland Håndbold er mit lille barn. Vi skal lykkes, og vi skal overleve”, siger Jørgen Simonsen, der ikke ser noget alternativ.

“Jeg vil kæmpe med alt hvad jeg har og hvad jeg kan, for Nordsjælland Håndbold er mit lille barn,” siger Jørgen Simonsen inden onsdagens skæbnemøde i Hillrød, hvor der blandt andet udbydes B-anparter til salg. Foto: Jens Berg Thomsen.
“Jeg vil kæmpe med alt hvad jeg har og hvad jeg kan, for Nordsjælland Håndbold er mit lille barn,” siger Jørgen Simonsen inden onsdagens skæbnemøde i Hillrød, hvor der blandt andet udbydes B-anparter til salg. Foto: Jens Berg Thomsen.

Helsinge kan ikke overtage plads i Håndboldligaen

Lykkes redningsaktionen ikke, opløses Nordsjælland Håndbold, og de tre moderklubber Helsinge, Hillerød og Helsingør bliver så alle tvangsnedrykket flere rækker. Så det er ikke et alternativ, at Nordsjælland Håndbold lukker, og Helsinge med fusionsklubbens licens i hånden, så bare overtager pladsen i Ligaen.

“Så er det helt forfra for alle tre klubber, og så varer det mange år før der igen vil være tophåndbold i Nordsjælland. Det er jo ikke til at holde ud at tænke på. Så, vi skal redde klubben, og føre den ind i fremtiden. Her er det så mit håb og ønske, at vi tværtimod udbygger samarbejdet med endnu flere nordsjællandske kommuner, og ikke mindst med virksomheder fra hele regionen. Ligesom det var tanken og planen fra starten for ti år siden da vi lavede Nordsjælland Håndbold. Men først skal vi mødes i Hillerød på onsdag. Det er dér det første store slag skal stå”, understreger Jørgen Simonsen inden det åbne møde kl. 17 i Frederiksborg Centeret.

Publiceret: 09. Januar 2018 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt