Den koreanske organist, Jiwon Seo, spiller i Slotskirken søndag den 23. juli.
Den koreanske organist, Jiwon Seo, spiller i Slotskirken søndag den 23. juli.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

International sommerkoncert i Slotskirken

Af Claus Beyer

Næste solist i rækken af sommerkoncerter i Frederiksborg Slotskirke er den unge organist Jiwon Seo, koreaner, men bosiddende og uddannet i Leipzig i Tyskland. Koncerten afholdes søndag den 23. juli klokken 17 og der er gratis adgang.

Jiwon Seo er førsteprisvinder i den nye danske orgelkonkurrence Wadden Sea Organ Competition, hvor finalen fandt sted i januar i Ribe Domkirke. Hun spiller i år koncerter i Danmark, hvor der blandt andet i Thisted og Haderslev har været lejlighed til at høre hende. Om Jiwon Seo som vinder af konkurrencen fortælles, at “hun har alt fra det vildt fabulerende til det stramt kontrollerede - og det hele ind i mellem”.

Ved koncerten i Frederiksborg Slotskirke har hun sammensat et program med værker for alle tre orgler. Frederiksborg slotskirkes vane tro indleder hun på Compenius-orglet med værker af Georg Muffat og Johan Pachelbel. På Marcussen-orglet fra 1864 spiller hun Felix Mendelssohns store orgelsonate i B-Dur samt en fantasi af den mere ukendte Johann Gottfried Müthel. Müthel var kendt i samtiden som stor cembalo-virtuos og tilhører generationen af Bach-sønnerne. Han var den store J.S.Bachs allersidste elev.

Læs også: Politiet: "Skru så ned for den musik"

På kirkens hovedorgel vil Jiwon Seo spille J.S.Bachs store Fantasi og Fuga i g-moll. Fuga betyder flugt. Fugaen her hører til komponistens allerflotteste og lever med sit spændstige og livlige tema i allerhøjeste grad op til titels mening.

Koncerten afsluttes med fransk musik fra 1900-tallet midte i form af Choral Varié af Maurice Duruflé.

Publiceret: 13. Juli 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!