Stig Hansen kan nu hænge sit kulturpriskunstværk op til evigt minde. Privatfoto
Stig Hansen kan nu hænge sit kulturpriskunstværk op til evigt minde. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ildsjæl modtog årets kulturpris: "Jeg er meget beæret"

Stig Hansen fra Østfestivalen fik tirsdag overrakt årets kulturpris. Han er pavestolt, siger han, og roser resten af de frivillige, som skaber en stor oplevelse for Østbyen

“Jeg er pavestolt”.

Sådan lød det fra modtageren af Hillerød Kommunes Kulturpris 2017, Stig Hansen fra Østfestivalen, dagen på overrækkelsen.

Stig Hansen er bestyrelsesformand for østfestivalen, som over fire dage giver børn og unge masser af oplevelser med musik, sang, dans, hygge, leg, sport og mad i Østbyen. Det frivillige arbejde havde sammenslutningen af tidligere kulturprisvindere indstillet ham til prisen for, og politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget stod bag den indstilling.

“Jeg er meget beæret og glad. Når man brænder for en sag og bruger tusindvis af timer på det, så er det rigtig dejligt, at nogen lægger mærke til det,” siger han til Hillerød Posten.

Helt høje på oplevelser

Stig Hansen har selv boet i 36 år i Østbyen og oplevede, hvordan hans ældste børn fik stor glæde af den daværende østfestival, som eksisterede fra 1989 til 1998. Han var derfor med på ideen med det samme, da han hørte, at nogle ville genoplive den populære festival, som skabte god stemning og sammenhold i lokalområdet.

“Vi var helt høje på de oplevelser, vi havde haft, når vi kom hjem fra festivalen. Nu skulle min yngste søn på 11 år da også have muligheden for at gå på festival. Og hvis ingen andre ville lave arbejdet - så måtte far,” siger Stig Hansen, som er 56 år og til dagligt arbejder med tilsyn og drift af kommunens kloakker.

Østfestival vender tilbage 2.-5. august i år. Arkivfoto: Claus Beyer
Østfestival vender tilbage 2.-5. august i år. Arkivfoto: Claus Beyer

Trækker tungt læs

Stig Hansen sender en stor ros til resten af bestyrelsen, som han ikke kunne have klaret sig uden:

“De trækker et tungt læs, og der er nogle stærke og engagerede kræfter i foreningen. Så det gør det let at være formand”.

Vedholdende engagement

Prisen blev overrakt til Stig Hansen på Kulturtræf 2017 i Frederiksborgcentret tirsdag aften af kulturudvalgsformand Peder Bisgaard.

I indstillingen lød det, at Stig Hansen og Østfestivalbestyrelsen har udvist et “helt særligt vedholdende engagement”, og at festivalen har en ”særlig betydning for sammenhængskraft og atmosfære i lokalområdet”. Bestyrelsen ifølge indstillingen “på inspirerende vis formået at samle en stor, bredt sammensat gruppe frivillige og et meget stort udsnit af byens og lokalområdets foreninger, boligforeninger og institutioner i forberedelserne og afholdelsen af Østfestivalen, og de har med en ihærdig indsats skaffet nok sponsorer til arrangementet”.

Flot program

Også festivalprogrammet får bestyrelsen ros for af KUP. Der var både musik, cirkus, foredrag og paneldebat, og også maden var “en helt særlig oplevelse med filippinske, palæstinensiske, somaliske, syriske og danske retter – tilberedt af lokale frivillige”. Hver aften var der mellem 200 og 375 mennesker, som deltog i fællesskab og spisning.

Festival igen til sommer

Stig Hansen og bestyrelsen er i fuld gang med arbejdet med endnu en Østfestival for børn og unge i 2017.

“De første aftaler om teltleje og så videre er på plads, og i næste uge har vi møde med Grønnevang Skole om lån af deres køkken og andre praktiske ting. Vi har lige nu midler til en skabe en festival - ikke så mange som vi ønskede, men vi kan sagtens lave en festival,” siger Stig Hansen, som håber, endnu flere vil træde til som frivillige.

Østfestival finder i år sted 2. til 5. august, og der kommer både streetfodbold, orienteringsløb, Ju-jutsu, parcour, musikværksted, hygge og krea i biblioteksteltet, subutteo, lækker mad, to klovneforestillinger for de små og meget, meget mere.

Publiceret: 11. Maj 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere