Dumme blondiner er blevet kloge

Fik du læst

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

Af Ingrid Wredstrøm, stifter af Musketerskolen
Da David Klit har valgt at træde frem i medierne og fortælle om sin tid i Evangelist, føler jeg mig nødsaget til at gøre det samme. Også fordi jeg som grundlægger af Musketerskolen må sande, at mange mennesker tror, at skolen har været en arbejdsgren under Evangelist, og derfor under stor påvirkning af Christian Hedegaard. Dette er meget langt fra sandheden.

Min historie er anderledes end Davids Klits historie. Han har været helt tæt på Christian Hedegaard, og har derfor oplevet mange ting som min familie har været forskånet for. Vi har heldigvis mange gode oplevelser med i bagagen, men oplevede dog mange ”farlige” tendenser og advarede, for så til sidst at forlade stedet for to år siden, med livsglæden i behold.

For os var Evangelist var en ny forfriskende måde at være kirke på. Det var sjovt og inspirerede at gå til gudstjeneste om søndagen - der var rock i Synagogen – og prædikerne tog udgangspunkt i folks dagligdag. Her var et kirkefællesskab, hvor man levede for andet end sig selv.
Carsten og jeg havde taget en beslutning om, at der skulle ske en forandring i vores liv. Vi flyttede til Gørløse, byggede hus og startede et nyt kapitel.

Modsat David Klit dedikerede vi ikke vores liv eller vores penge til Christian Hedegaard. Vi blev aldrig rigtig en del af Evangelist rehabiliteringsarbejde. Carsten er ingeniør og havde travlt med at etablere sin egen konsulentvirksomhed og jeg havde travlt med den skole som vi allerede havde drevet i tre år. Faktisk følte vi os altid som fremmedlegemer i organisationen, da vi hverken kom for at få hjælp eller for at hjælpe andre i organisationen. Men vi synes alligevel, at det var en spændende måde at være kirke på, og vores tre drenge opbyggede hurtigt et godt netværk med andre børn og unge.

Når man træder ind i et fællesskab som er startet op af enkelt personer, har man en naturlig respekt for at grundlæggerne skal have lov til at forme det som vokser frem. På den måde respekterede vi Christian og Karen Hedegaard for det kald de følte Gud havde givet dem, nemlig at være kirke for mange forskellige slags mennesker. Men efterhånden så vi, at det blev sværere og sværere for os andre at få indflydelse på hvordan organisationen voksede sig moden. Fordi Carsten og jeg begge til dagligt arbejder med organisation og ledelse havde vi en mening om tingene, men samtidig havde vi et håb om at kunne få lov til at være med til at præge organisationen. Desværre blev det mere og mere klart for os, at Christian Hedegaard ikke accepterer, at man sætter spørgsmålstegn ved hans måde at lede på eller ved hans teologi. Samtidig så vi hvordan mennesker begyndte at udvikle en frygt overfor Christian. Vi påtalte disse tendenser ved mange lejligheder, dog uden at tingene ændrede sig. Til sidst opgav vi at forsøge at påvirke og blev derfor nødt til at bryde fuldstændigt. Vi ville simpelthen ikke længere lægge navn til organisationen/kirken.
Vi så at tingene voksede skævt i takt med, at Christian Hedegaard blev mere og mere inspireret af den afrikanske karismatiske lederstil, hvor lederstilen i mange tilfælde er personfikseret og diktatorisk i opbygning, meget udansk og meget lidt demokratisk. Og som to veluddannede mennesker kunne vi ikke acceptere denne måde at drive en kristen organisation på.

Da vi for to år siden forlod Evangelist, valgte vi at gøre det stille. Vi havde en del børn fra Evangelist på Musketerskolen, så af hensyn til disse elever gjorde vi ikke meget ud af årsagen.
Vi har altid gjort meget ud af ikke at sammenblande skole og kirke, derfor var der ikke nogen forandring i skolens hverdag. Vi havde dengang, ligesom vi har nu, både kirkefremmede og kirke engagerede familier.


I dag må jeg tage fuldstændig afstand fra Evangelist. Alle de ting vi kunne frygte ske, er sket. Og tilbage står mange oprigtige mennesker som desværre har taget skade i sindet, fordi de ikke har kunne gennemskue Christians tiltagende åndelige magtmisbrug.
Det gør mig specielt ondt, at Musketerskolens tidligere skoleleder René Sørensen har valgt at knytte sig endnu tættere til organisationen, som nu fremstår aldeles manipulerende og kontrollerende. Rene har heldigvis altid været dybt professionel i jobbet på skolen, og har forstået at holde hans privatliv fra hans arbejde. Men jeg må indrømme, at jeg var lettet, da han opsagde sit job sidste forår.


Men nu er tiden så kommet til at jeg som Musketerskolens grundlægger markere mig i forhold til Evangelist.
Musketerskolen er blevet nævnt for mange gange i debatten om Evangelist. Vi har nu som skole valgt at tage sværdet i den anden hånd og få gjort op med det unuancerede billede af skolen som en del af Evangelist. Vi er ikke en del af organisationen og har aldrig været det. Og vi tager afstand til, hvad der måtte foregå på Strøledgård i disse dage.

Helt fra skolens start, ved køkkenbordet i Gadevang i 2003, har vores fokus været selvstændighed, demokrati og faglig høj standard baseret på de samme værdier som vores Grundlov er bygget op omkring.
Vores nu 17-årige søn Jakob fandt på navnet Musketerskolen. Skolen startede op med 3 elever og Jakob så dem straks som de tre musketerer, der kæmper for det rette her i livet.
Her, snart 8 år efter skolens opstart, kæmper vi ufortrødent videre for vores elever, og lærer dem at forvalte deres liv ud fra demokratiets principper, bygget sundt på vores kristne kulturværdier. Vi er tilmed stolte af, at vores afgangselever i 2009 kom ud med det højeste gennemsnit i Hillerød kommune.
Vi vil også være med til sikre, at vore elever aldrig i deres voksne liv bliver ofre for en fanatisk religiøs/politisk manipulerende leder.

Musketerskolen – en kristen friskole som går andre veje.

Publiceret: 25. Januar 2011 05:00

Fik du læst

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Hillerød og omegn