Julie Luka Belinson arbejder. Foto: Ann-Sofie Brautsch
Julie Luka Belinson arbejder. Foto: Ann-Sofie Brautsch
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Højskoleelever viser deres værker på Annaborg

Under Hillerød Kunstdage kan man se værker af Grundtvig Højskoles elever

Under Hillerød Kunstdage udstiller Grundtvigs Højskole på Annaborg 24.-26. marts.

Højskolens elever viser malerier, tegninger og fotografier, som de har lavet i skolens værksteder. Der vil både være skitser og mere færdige værker, så publikum kan få indsigt i, hvordan der arbejdes på højskolen.

Eleverne lærer teknikker og metoder inden for de forskellige visuelle fag og får dernæst stillet opgaver. Man skal se det som nogle processer, hvor eleverne udvikler et personligt udtryk, samtidig med at de lærer forskellige metoder.

I maleri lærer de også kunsthistorie igennem metoderne, idet der bliver stillet opgaver inden for en stilart. Her får man historien ind igennem hænderne og hovedet.

I tegning lærer eleverne basale færdigheder, og hvordan man kan bruge stilarterne i mere nutidige udtryk. Der bliver også givet udfordringer, f.eks at lave uventede begrebssammensætninger og lade det indgå i illustrationer.

Der har også været temaer, f.eks om bæredygtighed og den skræmmende vision hvis vi ikke omstiller vores liv til mere bæredygtighed. Der var på Grundtvigs en temauge, hvor der blev arbejdet med billeder i lyset af bæredygtighed.

I fotografi arbejder højskolen både med kunst- og konceptuelt fotografi samt med dokumentarisk fotografi. De arbejder ud fra temaer, som så skal udforskes af den enkelte elev. Med et kig på andre fotografer gennem tiden, som har beskæftiget sig med samme emne, bliver fotografiets historie præsenteret. Det vigtigste er, at fotografen har noget på spil - at man kan fornemme en nerve, indlevelse eller kreativitet.

Der vil desuden være billeder fra fotolæreren Sofie Amalie Klougart, som er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole, og Kræsten Krum Byskov, underviser i tegning og maleri, der lige har udgivet bogen “Croquis. tegning. maleri.”.

Rasmus Mohr Nielsen. Foto: Ann-Sofie Brautsch
Rasmus Mohr Nielsen. Foto: Ann-Sofie Brautsch
’Mother Jord’, Camille Sophie G. Foto: Ann-Sofie Brautsch
’Mother Jord’, Camille Sophie G. Foto: Ann-Sofie Brautsch
Emma Grosvald Petersen ’Alone’. Foto: Ann-Sofie Brautsch
Emma Grosvald Petersen ’Alone’. Foto: Ann-Sofie Brautsch
Publiceret: 17. Marts 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt