Esther Sofie Hagemann på syv år med app’en Story Creator. Pressefoto
Esther Sofie Hagemann på syv år med app’en Story Creator. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Historieværksted for børn, som ikke kan skrive endnu

Hillerød Bibliotek laver klub med plads til ti børn, der skal lave digital ordløs bog

Kan man skrive en bog - selvom man ikke har lært at skrive endnu? Det kan man - og det vil Hillerød Bibliotek hjælpe de helt nye skrivere med, når de 30. september åbner for et fantasi- og historieværksted for de 7-9-årige.

Ti børn får muligheden for at være med i den eksklusive klub, der mødes seks gange, og her arbejder med fantasiens særlige væsen, historieskrivning på alternative måder og til slut inviterer til præsentation af deres værker.

Det er en stor opgave at skrive en bog, og den bliver ikke mindre, når man rent faktisk ikke helt har lært at skrive endnu. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan mødes med andre, der har det på samme måde og dyrke fantasien og de mange historier, man går og brygger på.

Fik du læst: Hillerød Bibliotek har efterårsprogrammet klar

Og med de mange apps og teknikker der findes i dag, så kan man lave en digital bog – som i stedet for ord og bogstaver kan bestå af tegninger, billeder og ikke mindst lydoptagelser, hvor man indtaler, hvad der sker i historien.

Biblioteket håber, at forældre til børn, der ikke kan lade være med at digte og fantasere, vil melde deres børn til klubben, hvor de med børnebibliotekar Stine Lauritzen Larsen lærer, hvordan man kan samle sine idéer og lave en digital fortælling.

Bruger intuitiv app

“Vi kommer til at bruge en app, der hedder Story Creator, Den er super intuitiv, og børnene bliver hurtigt helt fortrolige med, hvordan de kan tage billeder eller lægge billeder ind i deres projekt, hvordan de kan tegne eller indtale speak, så deres fortælling bliver til en samlet historie, som vi andre kan få del i,” udtaler Stine Lauritzen Larsen i en pressemeddelelse.

Det er gratis og tilmelding skal ske i Børnebiblioteket eller til stila@hillerod.dk.jesl

Publiceret: 06. September 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere