Unge Axel Vang Christensen løb igen overbevisende, da han vandt afdelingen af Vinterturneringen og kæmpede sig samtidig på i Top 20 i U20 i Cross Nationals.
Unge Axel Vang Christensen løb igen overbevisende, da han vandt afdelingen af Vinterturneringen og kæmpede sig samtidig på i Top 20 i U20 i Cross Nationals.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hillerøds Axel kæmpede sig tilbage i mudderløb

13-årige Axel Vang Christensen vandt Vinterturneringen og løb tilmed sensationelt i top 20 i Cross Nationals

Af Claus Beyer

Lørdag afholdtes DAFs store atletik turnering Cross Nationals i Roskilde, hvor Roskilde Festivalens kuperede Dream City lagde bakker og mudder til en rigtig herredyst. Den store turnering kombinerede ungdomskonkurrencen 'Vinterturneringen' med de ældre løberes Cross Nationals. Sammenlægningen muliggjorde, at drenge fra årgang 2004 og ældre kunne vælge både at dyste i egen klasse og løbe i U20 i Cross Nationals.

FIF Hillerøds 13-årige Axel Vang Christensen har vundet guld i Vinterturneringen de seneste tre år og glædede sig til turneringen, hvor han nu dyster i kategorien D14-15 år. Løbet var tre omgange á 1,5 km. Men for første gang var der fælles start med U20-løberne. Ville Axel være med til at dyste mod det samlede U20-felt skulle han løbe en ekstra omgang og dermed seks km. Axel har i flere år set frem til at prøve kræfter med de meget ældre løbere, så han var klar til også at prøve kræfter med det knap 100-mand store felt i Cross Nationals.

Rundstrækningen på de 1,5 km bød på mudder, mudder og atter mudder kombineret med fire hårde stigninger. Samtidig meldte stormen Ingolf så småt sin ankomst. Det var simpelthen barske betingelser for alle løbere.

Fik du læst: "Hillerød Kommune får dumpe-karakterer i stor idrætsundersøgelse"

Fuld af selvtillid ovenpå sidste uges sejr i Gribskovløbet stillede Axel sig forrest i feltet på startlinjen og fra første færd blev der kæmpet hårdt om pladserne. Efter 100 m. blev Axel mast, faldt pladask på maven i pløret, kom på benene, men var nu i bagerste del af feltet.

Han gav ikke op og indhentede en af gangen af de jævnaldrende løbere. Efter 500 m. var han i spidsen for Vinterturneringen og den plads holdt hjem. Men Axel kæmpede videre og åd sig ind på de ældre løbere på de første bakker. Det hårde løb pressede de mange løbere til det yderste og det var særdeles overraskende, Axel så ud til at blive bedre og bedre, som løbet skred frem. Særlig på tredje runde forbedrede Axel sin placering og selvom det blev en rigtig hårdt på sidste omgang måtte alle bare lette på hatten over FIFs superløber. Indsmurt i mudder blev han hyldet som U20-løbts 17. eller 18. bedste unge mand (arrangøren har lidt problemer med registreringen). At løbe i top 20 er bare imponerende i det skrappe felt og efter den frygtelige start fik han vist, at han er gjort af et særligt stof. I mudderet løb han 4,09 pr. km. Tiden blev 24 minutter og 49 sekunder for de 6 km. 69 løbere gennemførte U20 Cross Nationals. 

Publiceret: 30. Oktober 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt