Der faldt 745,4 mm i Hillerød Kommune sidste år. Arkivfoto
Der faldt 745,4 mm i Hillerød Kommune sidste år. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hillerød slap heldigt fra særdeles vådt år

Der faldt lidt mere regn i Hillerød i 2017 end normalt - men vi slap heldigt i forhold til mange andre områder i landet

2017 har været så vådt, at næsten hele Danmark har fået mere nedbør end normalt. Men i Hillerød slap vi heldigt fra 2017 hvad angår vandmængder fra oven, og der faldt kun en lille smule mere regn end normalt, viser en opgørelse fra DMI.

Efteråret var det mest regnfulde i 33 år, og husker du tilbage på sommeren, var den heller ikke specielt tør. Alt i alt betyder det, at langt det meste af landet har fået mere nedbør i 2017 end normalt.

Fik du læst: Vejstrid fortsætter: Dømt mand forhindrede ambulance i at komme frem

Klimatolog Mikael Scharling har derfor beregnet nedbøren for de 98 danske kommuner fra den 1. januar til og med den 31. december. Det samlede tal har han efterfølgende sammenlignet med den nedbør, kommunen normalt får på et år ved at se på gennemsnitsnedbøren i perioden fra 2006-2015.

“Den samlede nedbør på landsplan endte på 849 mm, og det gør året til det 10. vådeste, vi har registreret, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874,” fortæller Mikael Scharling på dmi.dk.

80 kommuner fik sidste år mere end deres forventede 2017-nedbør, mens kun 18 har fået mindre.

Fik du læst: Ung mand viftede med pistol i nattelivet

I Hillerød faldt der sidste år 745,4 mm regn mod et gennemsnit på 731,3 mm i perioden fra 2006-2015. Det svarer til 1,9 procent mere regn end normalt.

Danmarks absolut vådeste kommune er Aabenraa, hvor der sidste år faldt over 1 meter nedbør, mere præcist 1068,9 mm.

Publiceret: 10. Januar 2018 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt