Eleverne på Hillerød Privatskole stimlede fredag sammen for at blive fotograferet med borgmesteren, der var mødt op for at fejre skolens nye navn.
Eleverne på Hillerød Privatskole stimlede fredag sammen for at blive fotograferet med borgmesteren, der var mødt op for at fejre skolens nye navn.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hillerød Privatskole festede for deres nye navn

Furesø Privatskole hedder nu Hillerød Privatskole - det blev fejret med åbent hus to gange fredag

Det har givet en del udfordringer for Furesø Privatskole at have adresse i Hillerød - og været navngivet efter den kommune, privatskolen tidligere lå i.

Derfor har skolen, som ligger på Frederiksværksgade i det tidligere pædagogseminarium, nu skiftet navn til Hillerød Privatskole.

“Vi har aftalt med UCC, at vi overtager bygningerne i sommeren 2018. Mange, der ser på privatskoler i Hillerød, tror, adressen er helt forkert, og folk spørger, om vi skal flytte tilbage til Furesø. Men nu ligger det altså helt fast, at vi bliver her i Hillerød,” forklarer skoleleder Mehmet Kutlu.

Fejret med buffet

Skolens nye navn blev fejret med taler, flaghejsning, rundvisninger og buffet fredag formiddag, og om eftermiddagen var der kaffe og kage til alle interesserede, der ville kigge nærmere på skolen.

“Vi er rigtig glade for at ligge her i Hillerød, og kommunen har taget godt imod os. Vi har både fået tilknyttet talepædagog, psykolog, uu-vejleder og så videre, og generelt har medarbejderne været gode til at tage imod os, når vi har haft nogle udfordringer,” siger Mehmet Kutlu.

Skolen har i dag flest elever fra Hillerød og vil gerne have fat i endnu flere af de lokale, så de kan undgå alt for meget buskørsel. De håber også, at flere etniske danskere vil vælge skolen til.

“Vi er en dansk friskole - og vi vil gerne være en multikulturel, international privatskole. Man skal ikke have en bestemt religion for at gå her - skolen er baseret på danske værdier”.

Hillerød Privatskole har omkring 200 elever, og de har en klasse på hvert klassetrin fra 0. til 10. klasse. De arbejder på at oprette et spor mere, og det må gerne være et internationalt spor, hvor de satser mere på undervisning på engelsk.

Gæsterne var samlet på græsset foran skolen til korsang og flaghejsning.
Gæsterne var samlet på græsset foran skolen til korsang og flaghejsning.

Borgmesterbesøg

Blandt gæsterne fredag formiddag var borgmester Dorte Meldgaard, som glædede sig over samarbejdet med privatskolerne i kommunen:

“Vi er glade for det brede udbud af privatskoler, vi har, og vi har et fint samarbejde med dem. Jeg har været på en rundvisning her på skolen, og jeg synes, de har nogle fine faciliteter,” sagde hun.

Hillerød Privatskole blev oprettet i 2007 og flyttede til Hillerød Kommune i 2010, da skolens lokaler i Farum blev for små. Eleverne kommer både fra Hillerød, Farum, Frederikssund, Kokkedal og Helsingør.

Skolens nye flag blev hejst.
Skolens nye flag blev hejst.
Skoleleder Mehmet Kutlu kunne byde på et stykke lækker lagkage - og der var nok til alle.
Skoleleder Mehmet Kutlu kunne byde på et stykke lækker lagkage - og der var nok til alle.
Blandt de fremmødte var regionspolitiker Øzkan Kocak (til venstre) og borgmester Dorte Meldgaard, som her hilser på skoleleder Mehmet Kutlu og viceskoleleder Jørgen Skaastrup (til højre).
Blandt de fremmødte var regionspolitiker Øzkan Kocak (til venstre) og borgmester Dorte Meldgaard, som her hilser på skoleleder Mehmet Kutlu og viceskoleleder Jørgen Skaastrup (til højre).
Der blev disket op med både frokostbuffet og kagebord.
Der blev disket op med både frokostbuffet og kagebord.
Publiceret: 02. Februar 2015 08:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt