Nordsjællands Politi har indtil videre fået 16 anmeldelser om indbrud i Hillerød i efterårsferie-ugen - og flere kan komme til. Modelfoto
Nordsjællands Politi har indtil videre fået 16 anmeldelser om indbrud i Hillerød i efterårsferie-ugen - og flere kan komme til. Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hillerød hårdt plaget af indbrud i efterårsferien

Det var ikke alle, der holdt ferie i sidste uge

Mange hillerød-familier vendte i weekenden hjem til en opbrudt dør eller et smadret vindue.

Ifølge Nordsjællands Politi blev der nemlig begået 16 indbrud i private beboelser i Hillerød i løbet af efterårsferie-ugen - fra mandag den 16. oktober til og med mandag morgen den 23. oktober klokken 7.

De fleste indbrud er blevet anmeldt i løbet af weekenden, og det hænger formentlig sammen med, at det var dér, mange vendte tilbage fra ferie og opdagede, at de havde haft indbrud.

Fik du læst: Konkurs: Domino's i Hillerød er lukket

Hos Nordsjællands Politi er man ikke overrasket over, at der har været så mange indbrud i løbet af efterårsferien.

De seneste års statistik for anmeldte indbrud i Nordsjælland i uge 42 viser nemlig, at der i skolernes efterårsferie sker en markant stigning i antallet af anmeldte indbrud sammenlignet med uge 41 og uge 43 - og de fleste af årets resterende uger.

Nordsjælland populær

Og der bliver begået mange indbrud i Nordsjælland sammenlignet med den øvrige del af landet, fortæller politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi.

Læs også: Udbrændt hus og nabohuset udsat for indbrud

“Der er formentlig flere årsager til, at Nordsjælland er hårdere ramt af indbrud end andre landsdele. Vi ligger nær København, der er gode muligheder for at komme hurtigt hertil og fra med offentlig transport, og så er det ikke nogen hemmelighed, at der i Nordsjælland nok er kortere imellem husene, hvor der er værdier at komme efter,” lyder det fra Lau Thygesen.

I Hillerød har tyvene blandt andet været på spil på Anemonevej, Møllesvinget, Syrenvej, Fangekrogen og Bombakken og Birkevej i Skævinge. Og på Godthåbsvej har mindst tre villaejere haft indbrud i løbet af efterårsferie-ugen, oplyser politiet.

Bestil en betjent

På www.stopindbrud.dk kan man finde råd til at sikre hjemmet mod indbrud, og på www.politi.dk/nordsjaelland kan man som beboerforening eller grundejerforening med placering i Nordsjælland bestille en politibetjent til at komme ud og vejlede i, hvordan man med enkle midler kan sikre sig mod indbrud.

Nordsjællands Politi understreger dog, at selvom man kan gøre meget for at sikre sit hjem mod indbrud, så skal pilen med ansvaret for indbruddene kun peges i retning af indbrudstyvene.

“Det er ærgerligt, at man ikke kan have sine ting i fred, men har man én gang haft indbrud, ved man, hvor ubehageligt det er, også selvom indbrudstyvene sidenhen bliver fanget. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at man sikrer boligen og indgår aftaler med naboerne om at holde et vågent øje med ubudne gæster i nabolaget,” siger Lau Thygesen.

Publiceret: 24. Oktober 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt